Af Marie Vernegreen Christensen
En kæmpe sorg blev i aftes krænget ud på Svalegangens store scene i form af iscenesættelsen af Søren Huss’ melankolske sange fra albummet ’Troen & Ingen’. Det hele starter lige på og hårdt med, at verden og scenen i bogstaveligste forstand ramler sammen for øjnene af os – vælter og krakelerer. Vi lærer sorgen at kende, før vi kender karaktererne. Vi får ingen anden forhistorie end den, du måske kender i forvejen; Søren Huss mistede på tragisk vis sin kæreste i en trafikulykke for ti år siden og stod derefter alene med deres fælles datter.
Vi præsenteres ikke blot for en mands sorg over tabet af sit livs kærlighed, men også en fars sorg over sin datters tab af en mor, en brors sorg over at have mistet sin søster og en kvindes sorg over sin bedste venindes død. Folkene bag har valgt at have flere synsvinkler på samme tab, og dermed rummer det også en større mulighed for genkendelse hos publikum.
Scenografien illustrerer smukt, hvordan sorgen kan lægge tilværelsen i ruiner, hvordan alt bliver til kaos, og hvordan der efterfølgende er behov for et kæmpe oprydningsarbejde. Alt på scenen er sort og mørkt, hvilket gør at vi lægger ekstra mærke til de små sprækker af kontraster – smukke lysprojektioner, et blødt gyldent skær oppefra, en gul kjole og en lille pige i kulørte farver.
Forestillingen er mørk og tung, og der er virkelig tale om rendyrket sorgbearbejdelse. Det klæder nogle af sangene med den volumen, som bandet øverst i scenens baggrund tilføjer, men der er også numre, der bliver sværere at fordøje. Der bliver simpelthen skruet helt op for tung patos på alle fronter omkring sange, som er ganske tunge og følelsesladede i sig selv. Det moment jeg personligt synes virker smukkest og mest rørende er faktisk, når man endelig begynder at kunne skimte lidt optimisme.
Det er uden tvivl en fed kvalitet, at der med denne forestilling er mod og plads til at dyrke en så stor og genkendelig følelse som sorg. At vi træder ind i et rum, hvor der bliver skruet helt op for følelserne. Men i stedet for en rørende forløsning går jeg derimod fra teatret med følelsen af at være fuldstændig udmattet. Lidt drænet. Helt tung.
Hvem: Teatret Svalegangen
Hvor: Aarhus
Hvornår: 27. jan. – 3. mar. 2018
Foto: Montgomery