Vi Glæder Os! Del 2 af 6


DANCER IN THE DARK

Handler om:

Lars von Triers prisvindende film DANCER IN THE DARK fra 2000 bliver for første gang nogensinde til et musikalsk drama opsat på teaterscenen. Vi møder Selma – den næsten blinde mor, der arbejder hårdt for at få råd til en vigtig øjenoperation til sin søn. Der er ikke meget skønhed i Selmas triste liv, derfor flygter hun ind i sit eget musikalske fantasiunivers.

 

Du skal glæde dig fordi:

Lars von Trier, der som filminstruktør både er prisvindende og kontroversiel, lægger her sin mørke dramafilm i hænderne på teatret. Hovedrollen som Selma blev i filmen spillet af sangerinden Björk og skal på teaterscenen fremstilles af Aarhus Teaters egen Sofia Nolsøe. Det er altid interessant at opleve, hvordan teatret vælger at adoptere store film og gøre dem til scenekunst. Det Kongelige Teater valgte at opsætte von Triers ‘RIGET’ tidligere på året, og nu kaster Aarhus Teater sig altså over DANCER IN THE DARK. Det bliver et sammensurium af drama, mørke, fantasi og ikke mindst en gribende historie. Men derudover bliver der lovet et smukt musikunivers og helt nykomponerede sange og lyde.

 

Premiere: 26. oktober 2018

Foto: Artwork Yellow1.dk / foto Per Arnesen

Se mere her: Aarhus Teater