Vi Glæder Os! Del 3 af 6


TURANDOT

Handler om:

Kærlighed. Ondskab. Eventyr. Historien om Turandot stammer oprindeligt fra en gammel persisk fortælling. Operaen handler om den iskolde og grusomme prinsesse Turandot, som vil gifte sig, men kun med en mand af ædelt blod og kun hvis han kan gætte hendes tre gåder. Hvis man ikke kan gætte gåden, må hovedet rulle. Turandot er dog først og fremmest en opera om kærlighed. En grænseløs, enestående og dræbende kærlighed.

Du skal glæde dig fordi:

I år bliver den fantastiske Turandot opsat i Puccinis originale version, hvilket vil sige at det er Puccinis helt egne toner. Operaen er inspireret af kinesiske folkemelodier men (selvfølgelig) sunget på italiensk. De fleste kender allerede Turandot. Det er Puccinis sidste opera, og hvis navnet ikke får klokkerne til at ringe, så gør den smukke sang ’Nessun Dorma’ helt sikkert. Hvis det er første gang, du skal se en opera, så er Turandot meget anbefalingsværdig. Den har lidt af det hele og som de fleste operaer, kan man risikere at få både kuldegysninger og våde øjne.



Premiere: 19. januar 2019

Foto: PR Foto, KGL Teater

Se mere her: Det Kongelige Teater