Kongens fald
Handler om:
Forestillingen tager udgangspunkt i romanen ‘Kongens fald’, som er skrevet af Johannes V. Jensen i 1901. Fortællingen er eftersigende intet mindre end et episk mesterværk, hvor vi side om side har to meget forskellige karakterer. Den ene er fiktiv, og den anden er vaskeægte. ‘Kongens fald’ handler om den unge student Mikkel Thøgersens liv, hans tvivl og længsler. Og så handler den om Christian d. 2’s fald, livets eksistentielle kriser og Danmarks historie.
Du skal glæde dig fordi:
Måske har du læst bogen. Måske er det en af de bøger, som står på din liste. Måske orker du egentlig ikke helt at gå igang med en gammel bog, og derfor er denne forestilling en oplagt mulighed for at blive lidt klogere på det hele. Uanset hvad, så tror jeg roligt, at du kan tage plads i en af stolesæderne i Skuespilhuset. På scenen er klassikeren dramatiseret af Henrik Szklany, som stod bag forestillingen ‘Røde Orm’, og på rollelisten er bl.a. Peter Plaugborg, Peter Christoffersen og Maria Rossing. Så du kan godt glæde dig.
Premiere: 16. november 2018
Foto: Det Kongelige Teater, PR foto, Klaus Vedfelt
Se mere her: Det Kongelige Teater & Aarhus Teater