Af Anna Cæcilie Sørensen
Da gitterporten åbner, er det som at blive inviteret ind i et hemmeligt selskab. Der er en voldsom ro og orden, da vi bliver vist henover Frederiksberg Slotsplads, og jeg kan næsten høre stilheden. Det er en gave at blive inviteret ind i et rum, hvor man normalt ikke bare lige kan komme ind. Især når det rum bliver til en verden. En verden som mange har forestillinger om, men ikke tør bevæge sig ind i. Min nysgerrighed vokser ved hvert skridt, og når jeg går rundt i gangene, føler jeg mig næsten som en del af noget større.
Det er så afsindig vigtigt, at vi får gang i snakken. At posttraumastisk stress ikke er noget, vi ikke tør tale om. Vi skal være menneskelige overfor hinanden og respektere de fortællinger, vi bærer rundt på. Nogle mennesker lever under ufattelige vilkår, og det er vores pligt at lytte. Ligesom det også er en pligt at fortælle. Det er den eneste måde, vi kan hjælpe hinanden. Jeg ved ikke nok om posttraumatisk stress, og det er en fejl. Det er så vigtigt, at Teater Solaris med forestillingen CELLEN, åbner op for tabuet og bryder stilheden. Det er inspirerende!
Stilheden kan to ting. Den kan give os ro, og den kan være altødelæggende. Soldatens samtale med sin mor var afsindig rørende og enormt hård at være vidne til. Jeg var tom for ord, og det gjorde helt ondt i hjertet. Hele scene var så fin og så voldsom, at den brændte sig fast. Hans indre kamp satte virkelig tankerne i gang.
Scenografien er et rum med en stol, og ved hjælp af lys og lyd er vi i to verdener. I to celler. Cellen med en soldat og en fange, i et fjernt land og cellen i soldatens eget hjem, i soldatens eget sind. Det er bare ærgerligt, at scenerummet er placeret i noget der minder om en gymnastiksal, især nu hvor slottet har så mange smukke rum. Hvis scenen var tættere på publikum, ville ordene måske også ramme hårdere. Forestillingen ligger måske lidt under for en overdreven dramaturgi og en overeksponerende scenografi. I virkeligheden endte det måske med, at rundvisningen og slottets fortællinger overskyggede selve forestillingen.
Det var en stor oplevelse at lytte til den gamle veteran, der efter forestillingen tog imod spørgsmål fra publikum. Det bragte virkeligheden tættere på. En virkelighed som kan virke så fjern og uhyggelig. Jeg har virkelig stor respekt til alle omkring forestillingen!
Hvem: Teater Solaris
Hvor: Frederiksberg C
Hvornår: 14.-17. og 20.-24. feb. 2018
Fotos: Pressefoto