Af Lea Nelhorf
Det dramatiske udgangspunkt inviterer os ind i et vanvittigt tankespil. Ind i en verden hvor alle er prostituerede. I en verden, hvor vi sælger os selv for Facebook-likes og meningsløse karrierer, og på det nærmeste definerer os selv ud fra penge, ernæring og mængden af materielle genstande.
Man fristes jo til at spørge; Lever vi virkelig i et ”pornosamfund”, hvor alle er til salg?
Forestillingen er baseret på Matias Faldbakkens kultroman af samme navn. Den er mere aktuel end nogensinde før. Den er her blevet lagt i hænderne på den polske Krzysztof Minkowski, hvis iscenesættelse er intet mindre end genial. Han formår at få os til at lytte til karakterernes ucharmerende og usympatiske væsener. Faldbakken har med sin sorte humor skabt en eminent humoristisk distance til det rå univers, han har sat op.
Fortællingens udgangspunkt er pornoproduktionsfirmaet Desirevolution, som historiens hovedpersoner har skabt for at finansierer deres politiske aktioner i krig mod velfærdssamfundet, menneskets hykleri og middelklassenormer. Gruppen påstår de tjener penge på deres egen lyst og ikke andres. De påstår, at de er frie. Men de er nok mere egoistiske, komplet dysfunktionelle og de vil gøre alt for at ødelægge de ”almindelige” menneskers liv. Dem der passer som fod i hose i vores perfekthedsbillede. Virker det bekendt i vores selviscenesættende verden?
Gruppen lægger ud med råt at beskrive en pornoscene. Jeg vil spare jer for gengivelsen her. De befinder sig i en scenografi, der ikke ligner et sted, man har lyst til at bo i. En slumlejlighed i brune støvede nuancer og centralt i rummet er den store mørke seng med det beaudeuxrød læder og det mørklilla sengetøj. Deres kostumer skiller karaktererne fra hinanden, og vi ser alt fra masser af 90’er gummisko med smarte mærker, joggingtøj og bomberjakker i farver, der kun kunne matches i 90’erne.
Derudover er de også hver deres stereotyp, der hver har deres fedtede hår og ucharmende spyttende natur.
Og selvfølgelig findes der intet pornoproduktionsfirma uden en fyr i alt for stramme læder bukser med en lortebrun, blomstret og skindende skjorte, der nærmest ikke er knappet til. Og chefen i den velkendte blå morgenkåbe, der er mere slidt end hvad godt er, og endda bærer den over sit kedelige almindelige grå/beige tøj.
Forestillingen byder på hamrende gode skuespilpræsentationer, der gør denne vanvittige fortælling udholdelig at se. Skuespillerne formår på hver deres måde at være overbevisende i hver deres figur, og skifter mellem forskellige karakterer på sådan en let og legende måde, der sætter tempo på fortællingen og helt får mig til at glemme, at de kun er fire skuespillere på scenen. Spillerne har en fantastisk evne til at træde ud af spillet, mens de stadig er i karakteren. Fx. når de betegner sig selv i 3. person. Det er enormt rart stadig at kunne mærke Faldbakkens skrivestil. Jeg er grebet hele vejen igennem, og de mister mig på intet tidspunkt, på trods af det voldsomme og vanvittige tankespil.
Denne lille perle af en forestilling er hardcore og brutal og en ny og befriende kritik af nutidens samfund med sociale medier og en konstant hang til at skabe sit eget billede ud af til. Og ikke mindst et samfund der vrimler med falske klap på skulderen og opmuntrende hujen til selv de største og mest vanvittige idioter. Den tager vores ”falske” verden til det yderste i et helt sindssygt og crazy univers, den er grænseoverskridende i både sin fortælling, men lige så meget i sin udførsel. Den tvinger mig til at tænke. Så meget at denne forestilling ikke har revet sig løs af sit jerngreb endnu. Det her er teater der vil noget.
Stadig sidder jeg med spørgsmålene; Lever vi virkelig i et ”pornosamfund”, og er du og jeg lige så meget til salg?
Hvem: Det Dramatiske Udgangspunkt – Gæstespil på Sort/Hvid
Hvor: København V
Hvornår: 21. okt. – 4. nov. 2017
Foto: Sara Galbiati