Af Kira Bach Pedersen
Tre venner er samlet på værtshuset ’Det Knuste Glas’ juleaften til deres årlige tradition, julebanko. De er alle voksne skilsmissebørn af forskellig art, og igennem forestillingen bliver vi præsenteret for de mange konsekvenser og dilemmaer, man står i som skilsmissebarn i julen. De har oprettet deres helt eget skilsmissepanel med et detaljeret regelsæt der forklarer, hvordan man som skilsmissebarn bør håndtere sine forældre.
”Jeg har ondt i maven fra 1. december til 2. januar”, forklarer den ene, mens den anden proklamerer: ”I julen er jeg aldersløs.” De træder frem én efter én i samtale med deres forældre, hvis stemmer leveres af Bodil Jørgensen og Henrik Prip, der glimrende formår at give sine børn dårlig samvittighed over fravalg i julen. Det stikker i hjertet, når Bodil Jørgensens stemme med stor ynkværdighed udtrykker, at hendes søn da endelig skal tage hjem til sin far juleaften. Så må hun jo bare sidde alene første jul efter skilsmissen.
Vi kommer igennem mange scenarier for skilsmissebarnet: børnene der deler sig op juleaften, tvillingejulen hvor man holder juleaften både 23. og 24. december og ikke mindst valget mellem mor og far. Som skilsmissebarn kunne jeg nikke genkendende til de svære situationer, men også min ledsager, hvis forældre stadig er lykkeligt gift, kunne sætte sig ind i flere elementer af forestillingen. For vi har alle prøvet, at vores forældre tilskynder ens dårlige samvittighed, når man prioriterer fest eller eksamen over æbleskiver hos farmor.
Vi er vidne til et flot stykke drama, som jeg gerne så genopsat næste jul. Der er god dynamik mellem hovedrollerne, både i de tragiske og sårbare scener såvel som når de samles i øm omfavnelse og spiller julesange på kazoo til stor fornøjelse for publikum. Ligeledes er jeg glad for Karl Johan Dilling Jandorf som musiker, bankoopråber og værtshusejer.
Der er intens kommunikation både til publikum og skuespillere imellem, og til tider er stykket meget dramatisk, især hen mod slutningen, som forløses lidt forhastet, mens de mange anekdoter fra skilsmissepanelet er en smule gentagende og trivielle. Det er dog småting i en i forvejen dynamisk forestilling med velfungerende musik og lyd, enkelte rekvisitter og Hella Joof i en genial voice-over. Så kan man kun blive glad, på trods af de ubehagelige omstændigheder vores hovedpersoner står i.
Da vi forlader salen, hører jeg et ægtepar diskutere rutinerne i deres familie ved juletid. Forestillingen har gjort præcist, hvad den bør og vil. Uanset om man er skilsmisseforælder, -barn eller kernefamilie, vil man underholdes og måske endda få en lille lærestreg med på vejen af dette stykke kunst.
Hvem: Partner in Crime
Hvor: Odense, Frederiksberg og Allerød
Hvornår: 15. nov. – 29. dec. 2018
Foto: Katrine Møbius