Af Lea Nelhorf
Hvordan skal man være mand i dag? Hvad er en natkaberet? Og hvorfor er der egentlig en udstoppet hund på scenen? Alle disse spørgsmål sidder jeg med, så snart jeg har sat mig i salen. For allerede i programmet og på billetten bliver vi lovet en feministisk natkaberet, der vil undersøge krop, køn og begær i en tid, hvor der hersker høje krav til os alle som mennesker.
Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal forvente. Scenen er sat. Det mintgrønne bagtæppe poser, så det ligner træer, der ligger en bunke brænde, og så står der en udstoppet schæferhund. Det ligner en skov. Maskulint. Men det mandlige univers brydes med det store lilla lysende skilt med ordet ’WOW’ på. For kan man overhovedet være en helt igennem maskulin mand i disse tider?
Vi ligger ud med en mand iklædt en stor pels. Sammen med Jaleh Negari bliver vi hurtigt vidne til aftenens første scene og musikalske indslag. Han er vred. Han er vred på samfundet og alle de forventninger, der stilles til det mandlige køn. Pludselig dumper Valerie Solanas bog ned fra himlen, og hovedpersonen læser uforstående op fra det feministiske manifest. Vi ser ham spænde med musklerne i en blanding af den moderne egoisme og den klassiske forfængelighed, der sender vores tanker hen på de gamle græske statuer.
Morten Burian formår både at være den kvindelige og feministiske kvinde og den stærke og maskuline mand. Han har publikum i sin hule hånd og kan skræmme, overraske og få hele salen med på tyske opråb. Han formår gennem hele forestillingen at være mystisk, hvilket sammen med de smukke digte, tekster og absurde afbrydelser af universet giver den fantastisk dynamik.
’Mand – Kvinde – Hund’ leger og eksperimenterer med scenekunsten på en måde der får os til at tænke. Tænke over den verden og den tid, vi egentlig lever i. Morten Burian bruger Edith Södergrans digte og egne tekster til at tage fat i livets store spørgsmål suppleret med Jeleh Negaris smukke og dystre musik. Jeg er gennem hele forestillingen interesseret, imponeret og bliver konstant fordret med flere smukke og meningsfulde ord.
Jeg synes alle skal se denne forestilling, da den er nytænkende, sjov og smuk. Den skal simpelthen opleves!
Hvem: Husets Teater
Hvor: København V
Hvornår: 7. dec. til 17. dec. 2016
Foto: Henrik Ohsten Rasmussen