Anmeldelse: Mor


Af Kira Bach Pedersen

Findes der fortrydelsesret på ens mor? Kan man måske returnere hende og få en anden, hvis man ikke er helt tilfreds? Det er nogen af de tanker, der løber igennem Drengen, hvis mor bare er super pinlig. Hun spiser kage i hobevis til forældremødet, hvor andre mødre kun nipper til kaffen, og når de er i byen, skal hun altid forbi pølsemanden. Gulerødder bryder hun sig ikke om, for det er jo kun kaniner, der spiser den slags, og hun er ikke en kanin.

Kim Fupz Aakesons børnebog om drengen med den tykke mor fungerer særdeles godt som teater. Vores hovedpersons jagt efter en ny mor leder ham til nabokonen, som er både elegant og åleslank, men problemet er bare: Hvordan skal man kalde nogen for mor, når de ikke er ens mor? Det leder til et morsomt musikalsk indslag hvor alskens m-ord flyver ud af munden på den fortvivlede dreng.

De farverige og rustikke kulisser stemmer godt overens med forestillingens ophav og gemmer på finurlige skjulesteder. Med en praktisk pladsbesparende funktion åbnes en tilfældig låge og afslører en seng med komplet sengetøj og et badeværelse, mens pølsevognen er godt kamufleret i bybilledet. Det fungerer som det skal i denne type forestilling rettet mod børn.

Skuespillet er fuldt ud charmerende. Marianne Søndergaard spiller med let revy-humor i rollerne som den komisk tykke mor og den diametrale modsætning i form af den tynde dame i blå kjole og høj paryk. Mor-udtrykket er tilpas morsomt og genkendeligt. Lasse Steen Jensen er den kejtede dreng der er på en forudsigelig men nødvendig rejse med lige delt fysiske indslag og overraskende angstfyldt drama, når han gentagende gange bryder sammen i frustration over sin mor.

Børnene i salen tager både godt imod det seriøse og sjove – og hold nu fast: Forældrene griner faktisk også, for der er også jokes til dem. Hele udtrykket er nostalgisk og tidsløst på samme tid. Anemonen gør det let at give sig hen til forestillingen.

Hvis nogen kunne finde på at spørge mig, hvad godt, klassisk børneteater er for noget, ville jeg straks pege dem i retning af MOR. Det må siges at være essensen af børneteater – på alle de gode måder.

Hvem: Co-produktion mellem Anemonen & Teatret st. Tv & Nørregaards Teater
Hvor: København K
Hvornår: 3. sep. – 4. okt. 2020
Foto: Per Morten Abrahamsen