Anmeldelse: Solformørkelse


Af Anna Cæcilie Sørensen

En mand laver fødselsdagslagkage i selskab med sig selv. Publikum vader lige forbi ham, henover scenen og ind i hans liv. Han smiler høfligt og øver sig på at gæsterne kommer. Ingen af os aner at han er fanget i en ond spiral. Tre generationer er samlet. En akavet mor med en ulykkelig datter, som har en mormor der savner de gode gamle dage. Ingen af dem fatter rigtig, hvordan den anden har det.

Efter mørket kommer lyset som regel, hvis altså man har de rigtige briller på. Der er noget magisk over en familie, der samles for at se solen forsvinde og noget tragisk over at de er for utålmodige og triste til at nyde den.

Fødselsdage handler sjældent om fødselaren selv. Når familier samles, går det aldrig stille for sig, især ikke hvis der er rødvin involveret. En sandhed kommer sjældent alene og ét opgør bliver ofte til flere. Ulla Henningsen spiller der bramfrie mormor, der går langt over stregen. Anette Støvelbæk spiller den akavede succesfulde mor. Stine Gyldenkerne spiller den ulykkelig datter, som gang på gang mister det barn, hun så brændende ønsker sig.

Det kan næsten virke som om, at fertilitetsbehandlinger er noget fanden har skabt og Morten Raahede Brovn, der spiller ægtemanden Henrik, leverer en helt fantastisk monolog hvor han sammenligner fertilitetsprocessen med Sisyfos-myten. Brovns mimik, ømhed og komiske timing er ret genial. Det er virkelig akavet og enormt sjovt at høre ham fortælle om sædceller, der svømmer skævt. Det er sørgeligt og befriende på samme tid. Publikum bliver lukket ind i et skævt og meget følsomt univers.

Lydbilledet understøtter alle stikpillerne og de store følelser. En Nora Jones-sang bliver aldrig den samme og scenen drejer rundt om sig selv. Larmen bliver altødelæggende. Verden bliver blodrød og pludselig kommer lyset tilbage. Ingen spiser rigtigt den hjemmelavede lagkage, for nu skal der snakkes om svigt. Det er nemlig aldrig ens egen skyld, at man er, som man er.

’Solformørkelse’ er en forestilling om skam. En komedie om noget af det vi ikke rigtig tør tale åbent om. Kærligheden forsvinder og bliver opløst af alvor. Manuskriptet er skrevet af Aleksa Okanovic og er spækket med replikker, jeg ikke glemmer. Der er momenter, hvor jeg tænker ”Ej ej ej, det sagde hun ikke!” og øjeblikke hvor humoren sparker benene væk under en. ’Solformørkelse’ er en fantastisk sørgelig komedie.

Jeg var rimelig målløs, da jeg forlod Teater Grob og kunne ikke rigtig finde ud af, hvad jeg skulle gøre af mig selv. Som publikum sidder man og genkender nogle ting og sin egen familie. Det er ikke nødvendigvis barnløsheden vi genkender, det er følelsen af afmagt og total håbløshed. ’Solformørkelse’ er en sort komedie om kvinder og mænd. Det er en forestilling, der sætter sig fast, tager dig igennem følelsesregisteret og som du har en uforklarlig lyst til at overvære igen.

Hvem: Teater Grob
Hvor: København N
Hvornår: 1. – 30. nov. 2019
Foto: Emilia Therese