Af Ditte Simone Jelsbak-Rasmussen
Dansekompagniet Next Zone står bag den todelte danseforestilling ‘Joyous & 4 Horsemen’. I rammerne på Aveny-T på Frederiksberg Allé udforskes danseuniverset, der vil berøre alt lige fra fællesskab, frygt og kulturel diversitet, som det lyder i introduktionen. Det er i det hele taget ikke så lidt, danseforestillingen med den relativt korte spilletid af 75 min. ønsker at udforske. Vi skal igennem to akter. Den første, Joyous, er dedikeret til håbet og er en ”hyldest til optimismen og menneskets evne til at skabe balance i verden”. Anden akt derimod, involverer de fire dommedagsryttere, der repræsenterer Død, Sygdom, Krig og Hungersnød. I garderoben inden forestillingen begynder, går snakken blandt teatergængerne på at de fire dommedagsryttere, vidst nok er en fortælling, der stammer fra Det Nye Testamente. Johannesevangeliet, kan jeg læse mig frem til og så er vi ellers igang.
Første akt, Joyous, hylder fællesskabet og optimismen. Det er tydeligt, at man her har skabt en koreografi, der forsøger at lade danserne – fire streetdansere og en enkelt nycirkusartist – indgå i fællesskab med hinanden. På trods af at danserne bevæger sig til samme koreografi, virker de dog til at være havnet i hver deres soloopvisning. Det hele får derfor mere karakter af dansernes individuelle evner, inden for moderne dansestilarter som urbandans, nycirkus og houserytmer. Koreografien, sammensat af Lene Boel, kæmper for at skabe en samhørighed mellem danserne, men det er som om, det ikke vil lykkes. Tydeligst bliver dette i slutningen af første afdeling, hvor danserne nu står på række, og skiftevis går frem og danser en individuel koreografi. Det sammenhængende er her helt totalt fraværende fra mit synspunkt. Måske skulle forestillingen have begrænset sig lidt mere med hensyn til de stilarter, danserne kastes ud i. Fællesskabet fornemmer jeg i hvert fald ikke her.
Anden akt, der bærer titlen efter de fire dommedagsryttere, er den afgjort mest interessante del. Her er gruppefremvisningen erstattet med fire nye urbane solodanser. Den mørke side af menneskeheden er nu temaet. Igennem mere skulpturelle udtryk efterlades der for mig mere rum til eftertænksomhed, og jeg bliver for første gang i aften opslugt af det, der foregår på scenen.
Igennem bevægelser, der sætter mine tanker ind på tankemylder, angsttilstande og generelt mere mørke følelser, lykkedes anden afdeling langt bedre end første afdeling. Hvad de to akter har med hinanden at gøre, er imidlertid ikke klart for mig. Jeg synes simpelthen, der mangler sammenhæng i fortællingen.
Tilbage sidder jeg med en følelse af en forestilling, der slår sig op på de helt store følelser, men desværre ikke formår at bringe dem sammen eller i øvrigt frembringe særlig mange følelsesmæssige reaktioner i mig selv.
Under nogle lidt floskelprægede budskaber om fællesskab, fred og optimisme efterfulgt af dysterhed og dommedag forsøger forestillingen at nå til høje eksistentielle niveauer. Det lykkedes desværre bare ikke rigtig grundet koreografien og den manglende sammenhæng mellem de to akter.
Hvem: Next Zone
Hvor: Aveny-T, Frederiksberg
Hvornår: 26. – 29. april 2023
Foto: Next Zone