Af Ditte Simone Jelsbak-Rasmussen
Onsdag aften, omkring solnedgang, i Nyhavn kom jeg i selskab med digteren Sigfred Pedersens viser og en hob af forundrede turister, der iagttog fortagenet med en undring, jeg godt kan sætte mig ind i.
Vicesanger Allan Høier ledte med sin rullende kuffert an i en veltilrettelagt cabaret-vandring, hvor han i skiftende roller både fortæller om Sigfrid Pedersen og fremfører hans viser. Den danske digter Sigfred Pedersen (1903-1967) skrev livet igennem en lang række forårskuldrede digte, der kredsede om temaerne begær, beværtninger og branderter, ofte med omdrejningspunktet omkring kvarteret omkring Nyhavn og minefeltet i 1920’erne, 30’erne og 40’ernes København. Sigfred Pedersen blev født som landmandssøn på Fyn, men endte som en slags boheme uden evner eller lyst til at leve et borgerligt liv. I stedet levede han af sine viser, kabareter, litteraturanmeldelser og endda malerier.
Tydeligt var det imidlertid også, at jeg og min ledsager ikke passede ind i målgruppen, der helt klart var tiltænkt det ældre klientel. Muligvis for at please den lidt ældre gruppe blev en række perverse jokes også en del af vandringen. De kunne efter min overbevisning sagtens have været leveret mere subtilt eller være undgået.
På samme måde kunne jeg godt have undværet pludselige indfald om krænkelsesparathed, som en slags “comic relief” undervejs vandringen. Det virkede på mig som malplaceret og lidt unødvendigt. Så hvis kommentarer om krænkelsesparathed kunne undværes til en anden gang, vil det gøre oplevelsen mere velkomment for et yngre publikum.
Idéen om både at fremføre og fortælle om digteren til fods fungerede alt i alt godt. Det bragte værtshusene i Sværtegade, sømændene og de lystige piger i Nyhavn til live. Med fremførelser af “Katinka, Katinka luk vinduet op” og “Den gamle Skærslippers forårssang” kom vi tættere på et Nyhavn, der i dag lever mest i ånden.
Hvem: Teatret Optimis
Hvor: København, Mindeankeret Nyhavn
Hvornår: 7. juni 2023
Foto: Yanina Isla og Jo Glinka