Af Ditte Simone Jelsbak-Rasmussen
I rammerne af det gamle Riddersalen på Frederiksberg blev teater og billedkunst forenet i Paolo Nanis ‘Livets Små Mirakler’, der lige nu kører som en del af CPH Stage. Forestillingen er en finurlig, følsom og eftertænksom historie om en mand, der forsøger at isolere sig fra verden. Han indhentes dog (naturligvis) af kærligheden, der kun kan lykkes, hvis man tør bevæge sig ud i verden og opgive eneboertilværelsen. I en simpel scenografi ser vi ham sidde bøjet over sit skrivebord og tegne handlingen frem, der for de tilhørende projiceres op på bagvæggen. Handlingen er en slags livscyklus, der starter ved hans egen ungdom og afsluttes ved alderdommen.
Forestillingen er ordløs, men på intet tidspunkt er vi i tvivl om, hvor vi befinder os henne, både i mandens indre følelsesliv og i den levede kronologi. Dette skyldes særligt anvendelsen af musik, der i få øjeblikke fungerer ideelt, men i mange andre øjeblikke kammer over. Brugen af vokalmusik skal efter min overbevisning generelt gøres uhyre varsomt, så det hele tiden virker som en synergi, der understøtter handlingen. I et øjeblik, hvor dette fungerer, er det med The Cures “Close to me”, der hypnotiserer som en hormonfyldt kærlighedssang midt i den forelskelse og ungdommelighed, manden oplever.
Med Elvis’ “Can’t Help Falling In Love” og med franske Yann Tiersens musik fra filmen “Amélie” kammer det imidlertid over for mig. Musikken løsrives fra stykket og bliver lidt et irritationsmoment, i takt med at popsange skødesløst tilføjes til handlingen for at vise, hvor vi befinder os følelsesmæssigt og i kronologien.
De stærkeste øjeblikke for mig er der, hvor vi udelukkende befinder os på værelset med en mand, der tegner forstyrrelserne uden i verden frem på sit bord for os. Stærkt er det også at se ham tegne sin kærlighed til kvinden, der får ham til at opgive eneboertilværelsen.
Personligt havde jeg ønsket, at forestillingen havde holdt sig til blot at vise det øjeblik, manden beslutter sig for at forlade værelset og drage ud efter den kvinde, han har kastet sin kærlighed på. Mere havde jeg ikke behøvet. Det var efter min mening ikke nødvendigt at binde en sløjfe på det hele ved at vise manden mange år efter komme hjem og tegne livsforløbet mellem ham og kvinden for os. ‘Livets små mirakler’ falder derfor på et lidt for ivrigt forsøg på at fortælle den store fortælling. Den lille, men vigtige, fortælling om at bryde med sine egne grænser og søge ud i livet for at opnå det, man gerne vil, kunne i mine øjne sagtens have stået alene.
Hvem: Paolo Nani Teater
Hvor: Riddersalen, Frederiksberg
Hvornår: 8. – 10. juni 2023
Foto: Lars Horn