Anmeldelse: The Potentials of Melancholy


Af Carl Sørensen

En kvinde, Sophia Luna Portra, iført en kæmpe, næsten statuelignende kjole i middelalderligt design sidder fasttømret midt på scenen. Omkring hende står violinist Patrick Rathbun, guitarist Emil Palme, bassist Ditte Amby og trommeslager Jakob Folke Ivarsson, også iklædt antikke klæder. Publikum har fået at vide, at performancen kan opleves stående, siddende og liggende, og efter at jeg har taget de visuelle dimensioner ind, lægger jeg mig ned og overgiver mig til lyden.

Bona Fides musiske univers eksisterer som i et metatidsbillede. De bastante trommer, den dominerende elektriske bas og guitar peger mod noget modernistisk, mens at violin og vokal bringer tankerne hen på lyduniverser fra fortidens sagaer. Alt sammen i et musisk sammensurium, der har skabt en unik lyd, jeg ikke har oplevet før. Jeg kunne ofte lukke mine øjne og bevæge mig væk til nordiske fjelde tusind år tilbage.

Scenen, som ikke eksisterer som en klassisk scene, men med vokalisten og hendes kjole omringet af de forskellige musikere, er ikke uden visuelle dimensioner. Først og fremmest samarbejder lyset med det narrative univers, som Bona Fide beretter om. Portra sekvenserer hvert enkelt nummer med en digtlignende oplæsning, som søger sig mod fortidens store beretninger. Undervejs i disse opererer både lys og lyd sammen om at skabe yderligere intimitet, end der allerede eksisterer i projektet, og laver samtidig naturlige broer mellem det forrige og næste nummer.

Musikken er særlig unik, og derfor også svær at beskrive. Bas og guitar formår at give følelsen af at være til elektronisk koncert på grund af den måde, som lyden fylder i hele kroppen. Violinen er et naturligt modspil til dette, uden på noget tidspunkt at decideret modarbejde de andre lyde. Trommerne skaber en naturlig passivitet eller intensitet afhængig af det enkelte nummer, mens Portra har en naturlig autoritet og ynde i sin umådeligt smukke stemme. Rammerne for performancen hjælper akustikken på vej, men jeg kan ikke huske sidste gang, at en stemme fyldte et rum så kraftfuldt og yndefuldt ud som denne. Summen af disse elementer skaber et unikum af en performance, der ikke kan sammenlignes med noget andet.

Hvem: Sort/Hvid, Bona Fide
Hvor: København V
Hvornår: 7. – 10. juni 2023
Foto: Phillip Jørgensen