Anmeldelse: Do share me picture Hera


Af Kira Bach Pedersen

Kant Fabrik har ambitiøse mål for sine produktioner. Det interdisciplinære kunstnerkollektiv opstod i 2018 og forsøger at skabe anderledes scenekunstoplevelser der leger med sanser på kryds og tværs. Det er langt henad vejen lykkedes i denne seneste produktion, hvor ordløse og skrøbelige bevægelser efterlader et mærkbart indtryk.

Dette er mit første møde med Kant Fabrik. De har lånt lokaler hos Sydhavns Teater og spiller derfor forestillingen et kapel på Vestre Kirkegård. Dermed er scenerummet unikt og så sandelig også passende omgivelser for fortolkningen af en overset græsk myte. De græske guder bliver jo som bekendt ved med at være godt stof til kunst. Denne gang behandles myten om Ekko, nymfen der blev forbandet af Zeus til enten at forblive stum eller gentage de ord hun hørte fra andre. Hun agerer birolle i historien om Narcissus, men holdet bag denne produktion, dramatiker Anne Vraaby Aumayr, komponist Anja Tietze Lahrmann og skrædder Laura Steenberg Homøe, insisterer på at Ekko, iklædt grøn velour fra top til tå, som endelig værende hovedperson i sin egen fortælling.

Zeus’ introducerende og buldrende stemme over højtalerne er lidt grynet i kapelrummet men udover det, formår folkene bag forestillingen virkelig at udnytte det scenerum de har fået stillet til rådighed. Publikum sidder langs væggene af kapellet og er dermed medskabende i en flerdimensionel oplevelse, hvor de medvirkende konstant cirkulærer hele publikum har mulighed for at følge med. Store skygger danser på væggene, mens kilovis af sand svæver over den hårde stengulv. Scenerummet udnyttes totalt, og der bliver kun bedre og bedre som det skrider frem.

Det meste af forestillingen er ordløs grundet Ekkos tilstand, og den del der består af dialog er ikke alt for interessant, da den mest forklarer konceptet på over-excentrisk vis og mærkes også til at være tilpasset Ekkos tilstand lige lovligt meget. Den voldsomme ansigtsmimik under dialogen er anmassende men bliver ganske rørende idet Ekkos dans står tilbage som enlig formidler. Det er en æstetisk og fin sag vi her har med at gøre. Mens Ekko langsomt bygger sin karakter op, sidder jeg helt stille i frygt for, at hun går itu ved den mindste bevægelse. Jeg slapper dog efterhånden af, da hun lærer at hvile i sin tilstand og endelig kommunikerer uden ord.

Hvem: Kant Fabrik
Hvor: København
Hvornår: 15. – 20. sep. 2020
Foto: Malik Grosos