Af Kira Bach Pedersen
’Amadeus’ var en bragende succes blandt både anmeldere og publikum, da den for et par år siden blev opsat i en overdådig pasteludgave på Gamle Scene. Så det er en selvfølgelighed, at den nu er tilbage på selvsamme scene i samme opsætning, dog med et nyt hold på scenen. Jeg så ’Amadeus’ i 2019 og var fuldkommen bjergtaget. Det var højdepunktet af scenekunst for mig det år. Derfor var det med spænding, da jeg satte mig på plads i det bløde røde sæde til repremieren.
Har den stadig magien? Det korte svar er ja. At opleve ’Amadeus’ igen føles som, at se den første gang og indtrykkene eksploderer såvel på scenen som i sindet. Det hele anført af Kasper Holtens sikre hånd.
Opsætningen er ligeså overdådig og overvældende som i 2019; Maja Ravns scenografi med det store bølgeformede bjerg af Mozarts håndskrevne noder er nok til at tage pusten fra de fleste. At bringe Det Kongelige Kapel op på scenen sætter den fænomenale musik i centrum. Præcis som den og musikerne fortjener. ’Amadeus’ er først og fremmest et skuespil, men det er et skuespil om musik, og derfor er det kun på sin plads, at bringe orkestret op på scenen som en integreret del af metalegen. Vi samles alle sammen om de ikoniske, ubeskrivelige toner og begynder at forstå, i takt med Salieri, hvordan vi kan genkende os selv i musikken.
Henrik Koefoed har overtaget rollen som Antonio Salieri – den italienske hofkomponist, der som den eneste kan se det guddommelige i Mozarts musik, og hvis sind opfyldes af jalousi og vrede over sin egen middelmådighed. Koefoed portrætterer Salieres gudsoprør så pokkers rørende, at vi alle sammen forstår ham.
Og så er det Mozart. Hovne, sleske, underfundige Mozart, spillet med overbevisende lethed af Lukas Toya. Et musikalsk geni uvillig til at undskylde for hverken sin væremåde eller kunst. Ham og hans store kærlighed Constanze, som Ellaha Lack giver både komik og dybde, farer omkring med candyfloss-farvede parykker uvidende om, at tragedien venter.
’Amadeus’ er tilgængeligt og forståeligt uden på ét tidspunkt at fordumme sit publikum. Alle og enhver vil blive draget af fortællingen, musikken og de menneskelige aspekter. Og så er scenografi, dansere, skuespillere og kostumer fascinerende at se på hele vejen igennem.
Du kan kalde ’Amadeus’ et lynkursus i Mozart, et oprør med gud eller en overlegen metaleg. Jeg kalder det grunden til, at man skal gå i teatret. Om du er gængs teatergænger, Mozart-novice eller kulturekspert – ’Amadeus’ må og skal opleves.
Hvem: Det Kongelige Teater
Hvor: København
Hvornår: 19. jan. – 17. feb. 2023
Foto: Camilla Winther