Af Carl Sørensen
Hanin Georgis indtager scenen fuldstændig afklædt. Hun er blottet, både bogstaveligt og i sin performance. Hun er hverken muslim eller religiøs. Hun lever ikke op til den gængse forventning af en arabisk kvinde. Hun er den anden arabiske kvinde. En kvinde, der lever med de samme fordomme som mange andre har, eksempelvis at arabiske kvinder ikke spiser svinekød, skal være tildækket, er undertrykte af både religion og familie, og ikke kan lide sex. Disse fordomme passer hverken for Georgis eller for mange andre arabiske kvinder. Men det er ikke en fortælling, som bliver fortalt.
En kæmpe skærm lyser op bag Georgis. På skærmen ser vi i kontrastfarver en gigantisk kvinde lyse op. Georgis fortæller, at dette er Enheduanna. Enheduanna er verdens første forfatter, en arabisk kvinde, som historiebøgerne har glemt. Forestillingen stiller flere gange spørgsmål til, hvem der har undergravet og udvisket hendes eksistens. Enheduanna er ikke en kvinde, jeg har lært om i skolen, til trods for at have beskæftiget mig med litteraturen i mange år. Men hvorfor? Er det fordi hun er kvinde? Fordi hun er arabisk?
Hanin Georgis gennemgår flere eksempler om andre arabiske kvinder, eksempelvis instagram-influenceren Tara Fares, som på sin instagramprofil promoverede sin frihed til at udtrykke sig gennem mode og udseende, indtil hun overlagt blev skudt og dræbt i Baghdad. Sådanne historier er konstant med til at indramme historien og ideen om den anden arabiske kvinde. Alligevel er det Hanin Georgis personlige anekdoter, der gør størst indtryk. Disse rangerer fra komiske historier om kaffe-Lars, barndommens sørgmodige uforståenhed over madpakkens forskel fra de andres, til frustrationer over det påtvungne tilvalg af svinekød, for at tydeliggøre hendes ateisme. Undervejs i performancen er der desværre nogle små usikkerheder, som til tider var gribende nok til at tage mig ud af fortællingens univers, og det fjernede lidt fokus fra en ellers utroligt alsidig performance.
Den anden arabiske kvinde er en interessant og vigtig, men ikke mindst modig historie at fortælle. Det er ikke den historie samfundet regner med at høre, og det er bestemt heller ikke en udskamning af muslimske arabiske kvinder. Det er en historie, som mange hverken kender eller gider sætte sig ind i. Hanin Georgis fremhæver som sådan heller ikke et svar på den problematik, hun har stået over for i hverdagen, men det er heller ikke forestillingens formål. Hun fortæller en historie, som bør fortælles, ligesom Tara Fares og Enheduanna. Den anden arabiske kvinde eksisterer.
Hvem: Blaagaard Teater
Hvor: København N
Hvornår: 20. jan. – 11. feb. 2023
Foto: Zuhal Kocan