Af Carl Sørensen
Ina-Miriam Rosenbaum, i rollen som Hannah Arendt, står med en smøg i hånden og frustreres over manglende skriveevne til sin takketale for Sonningprisen, som hun modtog i 1975. Midt i hendes frustration formår hun både at diskutere med sin afdøde mand Heinrich Blücher, spillet af Benjamin Kitter, og selv Adolf Eichmann, spillet af Klaus T. Søndergaard, har indtaget toilettet på hendes hotelværelse.
Hannah Arendt er utvivlsomt en af det 20. Århundredes vigtigste filosoffer, særligt grundet hendes udforskning af begrebet ”Ondskabens Banalitet”. Dette begreb blev affødt af hendes overværelse af Eichmanns retssag i Jerusalem, og den efterfølgende bog skabte både respekt og had til Arendt og hendes tanker. Rosenbaum udfylder den let excentriske og overvejende Arendt perfekt. Hun genkalder sig sin mors lærdom, at hvis du bliver hadet som jøde, så forlad situationen som jøde, med oprejst pande og selvrespekten i takt. En stolthed af at være jøde, som Rosenbaum formår at få understreget i alle forestillingens sekvenser.
Rosenbaum og Kitter har en fantastisk dynamik på scenen, særligt i deres mange kærlige skænderier, hvor man ofte sidder tilbage med fornemmelsen af, at de kan hinandens replikker lige så godt som deres egne. Som når Kitter i rollen som Blücher beder Arendt love, at hun altid vil lade som om, at han er klogere end hende. En politisk filosof af Arendts kaliber er svær at hamle op med på intellekt, men alligevel lover hun at gøre forsøget.
Disse sekvenser er med til at indramme mennesket bag den efterhånden velkendte filosof og hendes værker, foruden al den tvivl der er afstedkommet af ”forsvaret” af Eichmann. Disse seriøse sekvenser og overvejelser er forestillingens stærkeste. Dog er der i løbet af historien drysset satiriske momenter ind, eksempelvis når Søndergaard kommer ind som en doven parodi på en franskmand, der skal bebude, at tyskfødte skal melde sig selv og interneres. Denne tvivlsomme balance forvirrer oplevelsen, og forvirrer oplevelsen, og kan i sidste ende tage dybden fra de mere seriøse momenter.
Hvis man ser bort fra dette, er forestillingen en pragtfuld menneskeliggørelse af en højtagtet filosofisk persona, som ikke mange kender mennesket bag. En vigtig person og historie, ikke mindst i disse tider.
Hvem: Aveny-T
Hvor: Frederiksberg
Hvornår: 5. – 9. sep. 2023
Foto: Emilia Therese