Anmeldelse: Belonging


Af Ditte Amalie Greve Bichel

Forestil dig, at du ankommer til et nyt sted. Du bliver måske overvældet og i starten vil du have en følelse af, at du ikke hører til. Det kan være et nyt arbejde eller en ny by, hvor du lige er flyttet til. Forestil dig så, at det sted du ankommer til, er et helt nyt land og du er alene. Du har aldrig været her før og du hverken taler eller forstår det lokale sprog. Dette er nogle af de aspekter, som dukkeforestillingen ’Belonging’ undersøger.

Gennem workshops har kunstner og performer Rebekah Caputo indsamlet fortællinger fra flygtninge og immigranter. Det er disse fortællinger, der ligger til grund for forestillingen. På scenen står Rebekah alene, klædt i sort. Rundt om hende hænger sort stof og midt på scenen står et sort asymmetrisk bord, der kan foldes ud. Nedenunder de udfoldelige plader, gemmer der sig et helt univers af papir.

I løbet af forestillingens 40 minutter følger vi en kvinde fra hun ankommer til et fremmed land og skal gennem tolden. Undervejs er der forskellige nedslag i hendes historie, herunder hendes første møde med den larmende storby og arbejdet på en fabrik, hvor instrukserne går tabt i sprogbarrieren.

Alle dukkerne og scenografien i ’Belonging’ er lavet af papir; en symbolsk reference til den nødvendige opholdstilladelse. Foldningen af papiret har betydning for historien. F.eks. er alle karaktererne i det nye land ens af udseende, hvorimod hovedkarakteren skiller sig ud. Det er også en fin detalje, at tingene får farver, idet hovedkarakteren begynder at føle sig hjemme. På den måde bliver papirets kolde hvide nuance et symbol det ukendte og ikke-hjemlige.

Selvom forestillingen bygger på en god ide, så er der også elementer, der ikke fungerer. Lyduniverset består af et lydspor og af lyde lavet live på scenen af Rebekah Caputo. Kombinationen fremstår rodet og stjæler fokus fra selve fortællingen. Belonging’ er en fin forestilling, men den er desværre også lidt kedelig. Det er forunderligt at opleve universet, men selve plottet er meget ufarligt og får ikke i sig selv tankerne over på immigranter, medmindre man har læst programteksten først. Jeg savner noget spænding og en større udfoldelse af de muligheder, som materialet lægger op til.

Hvem: Teater Animisme
Hvor: Aarhus, Jelling og Gellerup
Hvornår: 3. – 23. juni 2021
Foto: Barbara Katzin