Af Carl Sørensen
Inde i den varme teatersal bliver jeg mødt af et skævt køkken. Gry Guldager, Stine Gyldenkerne og Peter Høgsbro, de tre medvirkende, kigger søgende i henholdsvis skuffer, skabe og et køleskab med et billede af David Bowie. Lyset slukkes, og halvanden times fænomenalt godt brok kan begynde.
De tre skuespillere spiller den samme karakter; en mislykket forfatter der er ved at gå til af belastende selvovervejelser. Overvejelser og klager over klimabevidsthed, solbriller i gråvejr, og Facebook–opslag til den afdøde Bowie.
Mange af tankerne formuleres i brok og frustration, som for eksempel når Høgsbro er ved at gå til over madbilleder på Facebook. Sjældent har jeg oplevet så reel foragt ved lyden af ordene: ”Log af!”. Selvom stykket er bygget op omkring irritation, er følelser som sorg, modløshed og endda morskab også i centrum. Gyldenkerne skal trøstes grundet den overvældende modløshed som global bevidsthed medfører, og Guldager truer med at trampe på kaffe-latte–drikkende forældres solbriller. Alt sammen i flydende skift skuespillerne imellem.
Forestillingens klagende replikker stopper ikke med at være underholdende. Hvad enten det er hverdagsirritation eller frygt for menneskehedens undergang. Alle replikker flyder imellem de tre skuespillere i ren ”We didn’t start the fire”-stil. Ofte er disse replikker og overvejelser så velfunderede, at vi alle kan sætte os ind i tankerne og derfor karakteren.
Scenografien og rekvisitterne anvendes til at skabe interessante billeder, ofte med et humoristisk twist. Dog er byrden af at tænke på andre, der kun tænker på sig selv hele tiden i fokus, som når de medvirkende skiftes til at spille den irriterende overbo, konsekvent kaldet Mongolos. Frygten for at andre er egoister er stor. Frygten for at man selv er det, er større. Denne interessante og velformulerede klagesang kan dog godt trække ud. Den manglende progression i historien bliver til tider et savn.
The Wave of Shit er en forestilling, som formår at billedliggøre det almindelige menneske anno 2021. Både med vreden, frygten, humoren og måske også middelmådigheden. Med fremragende vekslende skuespil fra de tre medvirkende har Maria K. Sunesen leveret et underholdende teaterstykke. Men med afsavn efter udvikling i den grundlæggende historie, kan vedholdende klage kalde på en forløsning, der desværre aldrig kommer.
Hvem: Husets Teater
Hvor: København V
Hvornår: 10. – 30. 2021
Foto: Henrik Ohsten Rasmussen