Anmeldelse: Cabaret


Af Anna Cæcilie Sørensen

Wilkommen, bienvenue, welcome! Her må du være lige som du er. Her kan du glemme alt om verden. Alle er velkommen. Indtil videre i hvert fald. Det store okkergule scenetæppe trækkes op og vi ser os selv i et spejl, og ved ikke helt om, vi tør lede efter os selv i mængden.

‘Cabaret’ er proppet med musik, skarpe dansere og store stemmer. Scenografien er skabt af store fornemme kulisser i detaljeret udskåret træ. Og en stor drejescene forvandler hurtigt et pensionat til den berømte Kit Kat Klub. Bandet er placeret på scenen og bidrager godt til den levende forestilling. Der er gang i musikerne fra start til slut, og det er helt sikkert Sascha Duponts fortjeneste.

Sally Bowles-karakteren er næsten irriterende naiv, men en god kontrast til Clifford Bradshaw-karakteren, der er ved at få øjnene op for virkelighedens rædsler. Vi når ikke at komme rigtig tæt på karakterne, men vi vi ender med at få en forståelse for deres handlinger tilsidst. Jeg kan i hvert fald ikke lade være med at få medlidenhed med dem begge to. Hvis man nu ikke kendte til historien på forhånd, så ville jeg nok sidde og føle mig en anelse fortabt. Der er rigtig mange karakterer at holde styr på og nogle af scenerne virker næsten for korte, selvom musikken er fremragende. Jeg kan sagtens se den røde tråd, men det kan virke som om at tråden er lidt for kort.

Simon Mathew spiller den flabede og følsomme konferencier, som binder forestillingen sammen. Da han står oppe under loftet og synger “…kys mig…”, holder man vejret af begejstring. Hele forestillingen igennem er der små fine øjeblikke, som kradser sig fast. Og det er især når Ulla Henningsen, som Fräulein Schneider, træder ind på scenen. Hun er nærværende og virker både skrøbelig og stræk på samme tid. Og så har hun en virkelig sprød og varm stemme, især når hun syger om alderdom og kærlighed. Jeg får lyst til at overdynge scenerne med Fräulein Schneider og frugthandleren Hr. Schultz med stjerner, for de er med til at bære forestillingen.

Efter forestillingen blev skuespillerne klappet frem flere gange og publikum hujede af begejstring. Og musikere og skuespillere havde også fortjent de mange bifald, men jeg havde desværre svært ved at føle mig lige så forgabt i opsætningen. Det er altid en stor oplevelse at opleve den legendariske ‘Cabaret’, for det er en skidegod historie og det er vigtigt, at historien bliver fortalt igen og igen, for den vil fortsætte med at være relevant.

Hvem: Aarhus Teater
Hvor: Aarhus
Hvornår: 5. maj – 18. juni 2022
Foto: Emilia Therese