Af Marie Vernegreen Christensen
I går spillede Cirkus Mascot den sidste forestilling på deres 2019-turné for et udsolgt og propfyldt telt i Skive. Det lille hold har kørt Danmark tyndt siden marts med deres familiære charme og nærværende show.
Allerede da jeg, med mine 24 år på bagen og min 19-årige ledsager under armen, trådte ind i cirkusteltet, kunne jeg mærke, at der var noget, vi manglede: Et barn ved vores side. For dette var i sandhed børnenes fest. Showet foregik i børnehøjde og var en totaloplevelse for de mindste.
Foruden al den medfølgende udenomsstimuli som popcorn, candyfloss og blinkende lysgejl fik de fleste børn også et håndtryk, en henvendelse eller i hvert fald øjenkontakt med den skøre klovn Gulio. Han sørgede for den typiske falden-på-halen-humor, og for at børnene var med på løjerne. Dette gjorde han for eksempel ved at lade en stor oppustet badebold crowdsurfe over publikums hoveder lidt for længe, at bringe både en familiefar og -mor i spil og ved at få de små til at grine af en æblegemmeleg. Børnene var med – mere end de voksne skibonitter, som derimod var lidt nærige med deres hujen.
Det var da heller ikke fordi, at jeg tabte pusten af spænding eller overvældelse, men til gengæld blev jeg ramt af en herlig charme og autenticitet. Pudlen Pepsi der gav den som pianist, grisen der både kunne båtte i et båthorn og hejse et flag, og gederne der kunne ride på en ponyryg var alt sammen med til at overvælde mig af nuttethed. Der var plads til det nære, og fornemmelsen af storsnudet showbiz var svær at finde. Derimod var det faktisk nogle ret små snuder vi mødte; grise, geder, ponyer, puddelhunde, rotter og en gås.
Der var ikke tale om en kunstnerisk genistreg i forhold til hverken kostumer, dramaturgi eller finpudset præcision, og der var af og til ting, der ikke gik, som de skulle, men underholdningen bestod dog. Det blev jordnært og nærværende, og der var endda overskud hos artisterne til indimellem at ae ponyernes muler og hundenes hoveder. Jeg fornemmede en god omgang med dyrene, hvilket gjorde mig tryg.
Nærhed var nøgleordet, og selvom det var meget nede på jorden, var der da også højtflyvende akrobater og dygtige artister. Jeg var især vild med brødrene Ikaros, der indrammede hele showet ved både at lægge ud med et flot jongleringsnummer og slutte af med vanvittige saltomortaler og imponerende energi.
Cirkus Mascot formår at udpege det fine i det nære og kan i dén grad konkurrere på deres jordnære og børnevenlige charme.
Hvem: Cirkus Mascot
Hvor: Turné rundt i landet
Hvornår: 27. mar – 22. sep 2019
Foto: Pressefoto/Cirkus Mascot