Af Anna Cæcilie Sørensen
Stuck. Unstuck. To ord. Flere betydninger. At sidde fast og ikke at sidde fast. Nej, det er ikke Shakespeare, det er lige nu og her. To mænd træder ind på en sort scene. This is the beginning. De er klædt i jakkesæt og den ene er højere end den anden. Publikum venter spændt i det mørke rum. Verden er gået i stå og her sidder vi og venter på begyndelsen. Stuck. Unstuck. 230 meter velcrobeklædte stave og intet mindre end en ny verdensorden. Hvis det altså er muligt.
Lydtæppet er følelsesladet og inspirerende. Den får en til at glemme både tid og sted. Samuel Gustavsson og Petter Wadsten er mændene bag og på scenen. To vanvittigt dygtige artister, med en utrolig mimik og et eminent samspil. Der er enormt meget udtryk i hver en bevægelse. Det er nycirkus og dans. Det er moderne scenekunst og jeg er kæmpe fan. Der bliver jongeleret og balanceret, og selv når de to herrer taber en enkelt stav, så tager vi det med. Det er lige før at man tænker, at det meningen og at det faktisk bare er en del af forestillingen. De har styr på hver en bevægelse og alligevel overskud til at lade tilfældighederne blomstre.
Forestillingen er poetisk. Filosofisk. Og morsom. Den sætter ord på følelser, uden at bruge ord. Den åbner op for at tale om ’at sidde fast’. Vi kan tale om en verden, der sidder fast eller gået i stå. Og så kan vi tale om at sidde fast som mennesker. Følelsen af at sidde fast kan være noget så ubærlig og altædende, så når to jonglører pludselig vælter rundt i velcro, så føles alting underligt nok en lille smule lettere. Man føler sig set. Ja, man føler sig pludselig ikke så alene. Forestillingen stiller spørgsmål og giver os tid til at tænke. Og måske er der alligevel et smuthul i blindgyden.
Jeg ved ikke, om jeg vil kalde de stille momenter for kunstpauser, for selv når der ikke sker noget, så sker der alligevel alverden. Forestillingen varede 45 minutter og i virkeligheden kunne jeg havde siddet der i flere timer. Aldrig før har velcro og røde velcrobeklædte stave været så magiske og betydningsfulde. Alle aftener ender forskelligt og tilbage står en betagende og legende kunstinstallation, som giver mig en umådelig lyst til at opleve ’Cul de sac’ igen. Og igen. Hvis jeg var dig, så ville jeg holde øje med Rapid Eye!
Hvem: Rapid Eye & Dynamo – Præsenteret i samarbejde med Teater Momentum
Hvor: Odense & København
Hvornår: 11. -16. nov. Odense samt 19. – 21. nov. 2021 KBH
Foto: Søren Meisner