Af Kira Bach Pedersen
Why Not Theatre Company gæstespiller endnu en gang på det evigt charmerende Teatret ved Sorte Hest. ’Dance with Me’ er Peter Asmussens monolog om en kvindes kærlighedssorger og opføres i denne opsættelse på engelsk af skuespillerinden Sue Hansen-Styles og er instrueret af Solbjørg Højfeldt.
Stilmæssigt er vi ude i en klassisk dramastil, som de fleste alle har erfaring med i større eller mindre grad: Et par glidende håndbevægelser her og der, det skulende blik forbi publikum ud i ingenting og præcis artikulation, så alle i salen fanger hvert enkelt ord i sin fulde detaljegrad. Nu er salen bare ikke så stor, så den storslåede dramastil er på bekostning af den intimitet, som teatersalens udformning ellers lægger op til.
Så har vi derimod en lyssætning, der i den grad udnytter teaterrummet. Der skabes suveræne stilbilleder af Hansen-Styles undervejs, når hun bades i både koldt og varmt lys. Ren visuel skønhed i sin enkelhed. Udover lysdesignet virker det resterende af iscenesættelsen indstuderet, når kvinden kalkuleret bevæger sig rundt på scenen som fulgte hun en rute på google maps. Der bliver talt meget til den usynlige mand, der er centrum for kærlighedsdilemmaet, men publikum bliver en anelse glemt i processen.
Derfor er den stærkeste del også Peter Asmussens rå tekst, som man i øvrigt ikke kan mærke er oversat til engelsk i en diskret og fin overførsel. Vores unavngivne hovedpersons lige grad fighter-mentalitet og nærtstående sammenbrud skinner sandelig igennem. Forestillingen arbejder med ideen om kærlighed som en sindstilstand, og derfor kan det heller ikke være andet end dragende, når hun fortaber sig i fortidens minder.
Den største stopklods i forestillingen var for mig tempoet. Der er en fundamental manglende udvikling – ikke i karakteren men i selve opsætningen, som gentager sig selv stilmæssigt i, hvad der føles som en uendelighed. Først helt til sidst kommer der et forfriskende brud i fortællingsformatet, som liver salen en smule op. Tempoet og de manglende overraskelser giver det hele en endimensionel fornemmelse. Når den følelsesmæssige del om ensomhed så heller ikke rammer, ender vi med en ganske givet utrolig køn men også forglemmelig forestilling.
Hvem: Why Not Theatre Company
Hvor: København
Hvornår: 28. feb. – 21. marts 2020
Foto: Bjarne Stæhr