Anmeldelse: Den evige ild


Af Lea Nelhorf

Tidligere direktør for Østre Gasværk Pia Jette Hansen er nu direktør på Bellevue Teatret. Hun er den hidtil eneste, der har fået særlig tilladelse af Ken Follett til at iscenesætte hans bestseller-bøger. Tilbage i 2016 spillede iscenesættelsen af første bog i Kingsbridge-trilogien ”Jordens Søjler” for fulde sale i det smukke og prægtige Østre Gasværk. Denne gang er det tredje og sidste bog i Kingsbridge-serien, der endnu en gang lægges i hænderne på musicaltrioen Høg, Aagaard og Svanekier.

Jeg vil ikke lægge skjul på min skepsis omkring skiftet af scenerum fra Østre Gasværk til Bellevue Teatret. For vil Høg, Aagaard og Svanekiers episke musikteater overhovedet kunne fungere andre steder end i Østre Gasværks prægtige scenerum? Jeg husker Bellevues scene som en kukkasse-scene og frygter måske en smule, at musicalen kan blive for stor og storslået. Måske helt kvalt i den traditionelle teateropbygning.

Men da den store drejescene tages i brug, er min skepsis gjort til skamme. Man har bygget en vellykket og funktionel scenografi som i den grad kommer til sin ret. Den er bygget, så den ligner gammelt træ. Den er foranderlig og virksom og tager os både med ud i de mørke parisiske gader og til slottets gemmesteder. Der er leget med former og perspektiver. Firkantede kasser bliver til majestætiske kirkegange, og forhøjninger understøtter de mange magtkampe. Hver en centimeter af scenens plads udnyttes til det ypperste, og scenografien formår at forstærke det æstetiske udtryk.

På scenen bæres forestillingen af et ensemble på tolv skuespillere og tre musikere. Alle med hver deres helt særprægede lyd og helt i gennem fremragende stemme. De tre musikere fungerer som en integreret del af universet og er ren fornøjelse at lægge øre til. Jeg blæses fuldstændig bagover af Pernille Petersson og Xenia Lach-Nielsens fabelagtige og powerfulde stemmer. Førstnævnte er især som den udspekulerede Catarina de’ Medici helt fantastisk, når hun synger om ”En lille hånd” til sin kommende svigerdatter. Lach-Nielsen er helt forrygende som den protestantiske og pacifistiske dronning Elizabeth I. Den debuterende Monica Isa Andersen spiller modparten Mary Stuart med stor bravur og slår sig for alvor fast med storhedssangen ”Man taber og man vinder”. Og den afsindig dygtige Søren Bech-Madsen formår som Kardinalen at vække hele salen med hans enorme dybde og grufulde grin. Hans stemme skriger af magt og ondskab og frembringer kuldegysende ubehag. I harmonierne med hans medsammensvorne i skikkelse af Kasper Dalsgaard og Anders Gjesing vinder ondskaben rent musikalsk. Hele castet leverer vokalpræstationer i storslået verdensklasse!

Det eneste minus jeg har ved denne forestilling er, at de meget hurtige karakterskift kan virke en smule forstyrrende. Der bliver revet godt og grundigt rundt i mine følelser, når én skuespiller spiller en ond og modbydelig karakter i én scene og i den næste skal spille den frommeste far-skikkelse. Men det er bagatel i det store hele.

Jeg må også nævne de tidstypiske kostumer. For de er unægtelig smukke og betagende. Med dem og den store scenografi er vi hele tiden aktiveret, hvilket er alfa og omega i en så stor og lang fortælling. Jeg keder mig aldrig, og jeg opdager hele tiden nye detaljer i deres håndværk. Særligt de særprægede flet- og syninger springer mig i øjnene, og jeg beundrer virkelig hver en krog af de smukke klæder. Kostumerne evner at forstærke indlevelsen og tager os faktisk talt med til det mørke og flamboyante Europa i 1500-tallet.

”Den Evige Ild” er et hårdt og højspændt historisk drama. Fyldt med magt og krig. Kærlighed og had. Religion mod religion. Uforenelighed. Ubarmhjertighed. Og død. Voldtægt og menneskeafbrændinger foregår lige foran os. Det er barskt og grusomt. Men Høg, Aagaard og Svanekier får historien fortalt så inderligt dragende, rørende og ligetil. Så smukt i sangene og så stilrent i musikken.

Har du ikke allerede været forbi Bellevue Teatrets egen Youtube-kanal kan jeg på det kraftigste anbefale at smuglytte til forestillingens sange. Når først du har hørt dem, er de svære at slippe og svære ikke at blive mere nysgerrige på. De stråler i deres helhed på scenen. Skynd dig til Klampenborg før det er for sent!

Hvem: Bellevue Teatret
Hvor: Klampenborg
Hvornår: 1. marts – 31. marts 2019
Foto: Robin Skjoldborg