Af Simone Zwicky
Vi er allerede suget ind i forestillingsuniverset, inden vi overhovedet har bevæget os ind i Store Sal på ZeBU. Efter vi er blevet budt velkommen i foyeren, begynder technorytmer at brage ud fra salen. Mens publikum finder sig på plads på stolerækkerne, fester 6 unge mennesker på scenen i regnbuefarvet lys; De danser på bordene, kysser med hinanden og løber kaotisk rundt mellem de mange standerlamper, som udgør størstedelen af scenografien.
Lige så hurtigt som det begyndte slutter det også. Lyset skifter og vores karakterer sidder nu alle med næserne begravede i deres mobiler. De få gange stilheden brydes, dør samtalen hurtigt ud igen. Fortælling bliver skudt i gang, da én af vennerne forslår at de leger en leg: De skal alle lægge deres mobiler med skærmen op ad på bordet, og dele alle de notifikationer og opkald de får i løbet af aften med selskabet. I starten er tonen let og karaktererne driller venskabeligt hinanden, når en besked eller et opkald tikker ind. Men flere ubehagelige sandheder kommer frem i lyset, forviklingerne opstår og dynamikken i gruppen begynder at ændre sig.
’Den sidste nadver’ er utrolig aktuel. Hovedtemaet er vores afhængighed af skærmene. Der sættes bl.a. spørgsmålstegn ved, hvorvidt Tinder blot er overfladisk, om vi egentlig kender hinanden og om vi alle sammen lever et dobbeltliv på de sociale medier. Tunge emner som seksualitet, utroskab og politik bringes op til debat i løbet af forestillingen. Alt præsenteres nuanceret med vennegruppens medlemmer som fortalere for de forskellige synspunkter. På trods af de seriøse emner, formår forestillingen at holde en let tone. Sjove bemærkninger indskydes sporadisk og de fungerer upåklageligt, uden at blive påtagede. Skuespillerne har en fantastisk kemi og formår alle at spille deres roller naturligt og troværdigt, både i humoristiske og følelsesladede situationer.
Det eneste negative at nævne, er brugen af lys. Man har valgt at, der skal være ’blackout’ hver gang et medlem af gruppen får en ny notifikation. Dette bliver en anelse irriterende i længden, når lyset knapt nok slukkes før det tændes igen i rappe sessioner. Ligeledes tænder og slukker skuespillerne vilkårligt lamperne i scenografien gennem hele forestillingen, hvilket er distraherende – især når de har problemer med at få dem tændt igen.
’Den sidste nadver’ er en underholdende forestilling, der sætter spørgsmålstegn ved vores stigende brug af de sociale medier. Forestillingen er inspireret af den italienske film ’Perfect Strangers’ fra 2017, som tager udgangspunkt i samme leg, dog med en gruppe midaldrende venner i centrum. Men alderskiftet fra filmen til remedieringen, er kun med til at understrege at denne forestilling ikke kun henvender sig til de yngre generationer, men kan ses som et opråb til os alle.
Hvem: Teater PULS
Hvor: ZeBU – Store sal som del af Vildskud Festival 2019
Hvornår: 6. + 9. august 2019
Foto: Teater PULS