Af Kira Bach Pedersen
Man ved aldrig, hvad der møder én, når man træder ind i den gamle slagtehal i Kødbyen. Med Christian Lollike i spidsen er Sort/Hvid nemlig et teater, der elsker at eksperimentere.
Sort/Hvids uofficielle to’er til den legendariske ’Don Juan’ er vidst mest af alt en god undskyldning for at nyfortolke Mozarts smukke kunstværk og tilvejebringe et forkvaklet udtryk for menneskelig seksualitet i en stor vanvidsindpakning. Det er en præmis, som jeg til enhver tid gladeligt hopper med på.
Mads Brauers arrangement af operaens ikoniske toner er stopfyldt med sprød synthesizer og fremført af anonyme baggrundsskikkelser i form af afsindigt dygtige musikere, der bringer en helt ny berettigelse til den over 200 år gamle opera. Det er ikke Mozart som vi kender det, når de fire operasangere og to skuespillere videreformidler Don Juans eftermæle med humor, længsel og skræk. Med en enorm kraft blæses jeg bagud af denne intimopera.
Fra et højtideligt og negativt ladet farvel gelejdes vi videre til teatrets foyer som i mellemtiden er forvandlet til en natklub. Her mødes sabelsluger og trapezartist i én stor smeltedigel af opera, akrobatik og forførelse. Liderligheden når lidt efter lidt enorme proportioner. Meget mere tør jeg ikke røbe, da man selv bør afskrækkes, væmmes, fascineres og overvældes af denne bizarre afvisning af moral og etik i Don Juans ånd.
Vi bliver stopfodret som foie gras-gæs op til højsæsonen og opnår til sidst en kulmination af vammelhed uden lige. Sort/Hvid opnår præcist det de gik efter. Ak ja, i Danmark er vi jo trods alt mestre til at provokere for at provokere.
Der er godt nok fart på i denne totaloplevelse, hvor artister og publikum til sidst ender op komplet assimileret. Jeg bifalder ideen om det frigjorte begær, men det er ved gud også overdøvende for alt andet. Jeg savner de ellers velintegredede operaelementer og cirkusartister, da vi efter to timer snurrer rundt på et vammelt og vådt floor, som jeg kan smutte over i Gothersgade og finde ligetil. Illusionen må i den grad siges at være velbevaret ad nauseam. I Don Juans univers er der netop ingen anden virkelighed.
Det er ret vanvittigt at overvære, hvilket er ment med største kærlighed. S/H har ikke en stopknap og leverer derfor sjældent blot en teaterforestilling. I stedet får man en reel oplevelse, der vækker sanser man ikke anede gemte sig under overfladen. Eksperimentet med ’Don Juan’ er dybt afhængigt af sit publikum, og hvis du leger med forstærker du samtidig oplevelsen.
Festen i Kødbyen fortsatte lang tid efter, jeg forlod stedet – i min fantasi stopper den aldrig.
Hvem: Sort/Hvid & CPH Opera Festival
Hvor: København V
Hvornår: 4. –17. aug. 2019
Foto: Emilia Therese