Af Carl Sørensen
En mand følger i mr. Bean’s fodspor, mens han frustreret forsøger at brygge en kop te. Han slår sit hoved, spilder vand og snubler til sidst over en tabt træske. Denne sekvens fremstår klodset og opstillet, hvor falde-på-halen humoren ikke formår at skabe den sfære, som forestillingen forsøger at italesætte.
For ‘Det Kontaktløse Forhold’ forsøger at tale om det digitaliserede og derfor antisociale menneske. Det menneske, der er i kontakt med mennesker på tværs af kloden, men i virkeligheden ikke er i kontakt med noget som helst. Mails, sms’er og notifikationer flyver om ørene på ham. Musikken fra naboen er en enerverende larm, en forstyrrelse i hans digitale lydunivers. I rollen ser vi Øyvind Kirchhoff, en frustreret, og – i alt for høj grad – tilkoblet mand. Naboen er en noget mere frakoblet kvinde, spillet af Katrien van der Velden.
Efter flere ”vægskænderier” naboerne iblandt, sker der pludselig noget. Manden befinder sig i mørket, og barrieren mellem de to mennesker er pludselig brudt ned. Som om dette ikke var nok, er nabokvinden som forstenet, og kan tilmed også fjernstyres, nærmest som en robot-tjener. Det nærvær, som manden øjensynligt har manglet, kan nu indfries under kontrollerede forhold, nemlig i hans kontrol. Ved vanligt brug af ”menneske-fjernbetjeningen” bliver både romantik, intimitet og glæden ved at deles undersøgt. Hele ideen lyder måske en kende banal, og det er forestillingen flere gange også. En ellers interessant og relativt nymoderne problemstilling bliver undersøgt med det samme perspektiv, som mange gange er set før. Undervejs får forestillingen mine tanker hen på film som ”Her”, dog uden at skabe samme underfundighed og nysgerrighed, og i stedet rammer forestillingen noget mere jordnært og banalt. At hele den robotiske seance viser sig at være en drømmesekvens hjælper heller ikke.
Heldigvis er van der Velden en vanvittig performer. I sin rolle som den forstenede og fjernstyrede kvinde, fremviser og udfordrer hun både, hvad kroppen kan og hvad den er i stand til at udtrykke. Jeg sidder stadigvæk tilbage tvivlende på, om hun virkelig er menneske eller om det er elektricitet, der løber igennem hendes årer. Til sidst i forestillingen får hun lov at gennemføre den sang, der ellers blev afbrudt af naboen, og skaber en ømtålelig og poetisk stemning, som forestillingen ellers har savnet.
Hvem: Det Olske Orkester på Forsøgsstationen
Hvor: København V
Hvornår: 18. – 30. marts 2022
Foto: PR Foto