Af Marie Vernegreen Christensen
‘With these hungry eyes. One look at you and I can’t disguise. I’ve got hungry eyes. I feel the magic between you and I…’. Aldrig har den velkendte sang været så passende. I en fyldt sal – så fyldt som den nu må være i disse tider – sidder vi alle med sultne øjne og hungrer efter lidt magi og et ordentligt slag dansende livsglæde. Og det får vi!
Vi vælter ind i historien i en lidt jaget start. Der er hurtige skift og scenebilleder, hvori der sker meget. Mit blik flakker rundt for at finde det rette fokuspunkt i hver flygtige scene. Der er fart på, og mange karakterer skal præsenteres. Det hele skubbes yderligere i gang af lidt direkte fortælling af Mathilde Norholt i rollen som Baby, der skitserer rammen som værende ’den sommer.’ Vi ved udmærket, hvilken sommer hun taler om. Vi kender historien og de fleste karakterer. Heldigvis.
I anden akt er scenerne længere, langsommere og mere følelsesbetonede. Vi får lov til at dvæle mere ved karakterernes dialoger, og det nedsatte tempo er med til at opbygge sitrende forventninger om alt det, vi ved, kommer.
I det hele taget bliver mange af forventningerne indfriet. Musicalopsætningen læner sig meget op ad filmen. Der er gjort meget ud af at genskabe de ikoniske øjeblikke. Den storslåede scenografi, som primært består af flotte vellignende projektioner, skaber de stemningsfulde og velkendte rammer – træningslokalet, knaldgrønne golfbaner, ja selv scenen hvori Johnny og Baby øver det berømte løft i vand, virker som taget direkte ud af filmen.
Silas Holst og Mathilde Norholt synes at være de perfekte danske versioner af henholdsvis Johnny Castle og Baby Houseman. De ikke blot ligner de to amerikanske originalversioner, de formår også at ramme karakterernes udstråling, bevægelsesmønstre og energi. Babys ydmyge usikkerhed som forvandler sig til fin elegance, og Johnnys charmerende, rå danser-skikkelse rammes sublimt.
Det er tydeligt, at man har prioriteret at give plads til de velkendte momenter. Søsteren Lisas komiske optræden i hulaskørt får tid og plads, scenen med Babys grineflip over at blive strejfet i armhulen udspiller sig helt fremme på scenen uden forstyrrende elementer i baggrunden, og den vel nok allermest kendte replik Nobody puts Baby in a corner udsiges med overskud, glimt i øjet og et inddragende blik mod publikum.
Det er hverken den narrative fortælling i sig selv eller en kunstnerisk nytænkning, som kan roses i denne opsætning. Forestillingens kvalitet ligger i de velskabte genkendelige momenter og i den altoverskyggende dans. Det er en fornøjelse at se de professionelle dansere slå sig løs. Opsætningen gøres aktuel med Black Lives Matter-kommentarer og ikke mindst med lige præcis dansen. De sultne øjne i salen tilhører nogle publikummer med festtrang og længsel efter fællesskab og glæde. Og det er lige præcis dét, som en remediering af filmen ’Dirty Dancing’ kan bidrage med som live musicalopsætning.
Hvem: ONE AND ONLY MUSICAL TEATER
Hvor: Aarhus & København
Hvornår: 23. okt. – 7. nov. 2020 og 28. apr. – 6. maj 2021 i Aarhus samt 4. – 20. marts 2021 i København
Foto: Miklos Szabo