Af Kira Bach Pedersen
Musicalteatrets nye store forestilling ’Diva’ er grundet coronapandemien blevet forsinket med to år, men har nu endelig fået premiere. Gode ting skal man indimellem vente på, og jeg kan godt forstå, at Musicalteatret ikke gav op på forestillingen, for den fortjener helt klart at se dagens lys.
I ’Diva’ er omdrejningspunktet fire skuespillerinder, der alle kæmper om hovedrollen i en dansk oscarvinders kommende storfilm ’Gudinde’. De fire hovedroller er nogen rigtig dygtige sangere, som er en fryd for øret, men også ensemblet kommer virkelig til sin ret. Musicalteatret har altid været opmærksom på, hvor meget talent de har mellem hænderne og været gode til at udnytte det. Det gælder også i dette tilfælde, hvor mange skuespillere får mulighed for at shine uden, at det går ud over tempo eller kvalitet af plottet. Der er også up beat dansenumre i topklasse. Det er fremragende koreograferet og rigtig godt udført. Bravo til holdet både på og af scenen.
Den første time af forestillingen lider dog under en ting: Generiske sange som ikke har nok betydning for handlingen. Man ville kunne hive samtlige sange ud af manuskriptet, og det ville ikke gøre en stor forskel for forståelsen af plottet. ’Diva’ er bestemt ikke den eneste, som falder i denne fælde. Det har større og meget succesfulde musicals gjort igennem tiden. Jeg synes det er så ærgerligt, da musicals bør have selve musikken som omdrejningspunkt og bærende element. Heldigvis styrkes sangenes betydning væsentligt i sidste del af forestillingen, hvor de i større grad bærer handlingen fremad og er nødvendige for at avancere karaktererne.
I slutningen af 1. akt tager forestillingen en radikal drejning, der ændrer både plot og karakterer. Jeg vil ikke afsløre for meget, men det er et overraskende twist som fungerer effektivt. Desværre kommer twistet lidt sent, da det også betyder, vi skal sige farvel til de karakterer, som vi har lært grundigt at kende i 1. akt og et plot, som vi aldrig vender tilbage til. Dernæst har vi kun en times tid tilbage til opbygge empati for nye karakterer. Det kunne jeg personligt ikke nå at opnå, men det hjælper, at de to separate fortællinger spejler hinanden i tema og mennesker.
Musicalen er en fest af farver, dans og musik, men det er også et kritisk indblik i underholdningsindustrien. Jeg vil nærmest kalde det en ordentlig spand #MeToo-virkelighed lige i ansigtet. Indimellem rykker jeg mig endda utilpas rundt i sædet, da en ung kvinde udnyttes af en magtfuld mand.
’Diva’ er en metaleg, og selvom forestillingen udefra kan virke forudsigelse og ensporet, byder den alligevel på overraskelser og aktuelle emner at tygge på.
Hvem: Musicalteatret
Hvor: København
Hvornår: 24. April – 7. Maj 2022
Foto: Ole Overgaard