Af Kira Bach Pedersen
Der er rejst et kæmpemæssigt rødt telt på Refshaleøen. Det er der de næste 2,5 timer skal foregå, når vi skal på en rejse ind i Kenneth Bøgh Andersens populære børnebog ’Djævelens Lærling’. Nu som musical.
Filip Engell er endt i helvede. Det var egentlig slet ikke meningen, at han skulle være udvalgt til at blive den næste djævel, men Lucifer er dødeligt syg og nu må Filip trænes op som arvtager. Problemer et bare at Filip er ”en ren nummer et” – en pure engel. Filip lyver aldrig og gør altid sit bedste for at hjælpe andre mennesker. Det går bare ikke, når man skal være Lucifers efterfølger.
Scenen i teltet er opdelt i tre etager, så dæmoner og djævle frit kan flyve i spotlys og bemærkelsesværdige kostumer. Det er overvældende på den gode måde, at der konstant er bevægelse og detaljer at bemærke rundt om på scenen. De lidt for tegneserie-prægede slåskampe og overdøvende ekko-effekter, der tilføjes både sange og dialog undervejs, bliver dog desværre fjollede og distraherende.
Selve musikken er velproduceret, men lyrikken bærer præg af akavede rim og en anstrengelse for at få teksten til at passe til musikken. Sangene, der er smukt sunget og velspillede, forsvinder i én stor masse med et par glædelige undtagelser såsom Lucifers tordnende ”En ren nummer et” og fællesnummeret ”Skarnsstregfestival”.
Det er overraskende imponerende hvor omfangsrigt, man her har formået at formidle den oprindelige roman på scenen. Flere af Kenneth Bøgh Andersens sideløbende småhistorier har fundet sig vej til scenen og gives god tid. Vi når langt omkring i løbet af aftenen, men det føles aldrig forhastet eller unødvendigt.
18-årige Oscar Dietz fortsætter sin spirende karriere og er absolut upåklagelig i rollen som Filip Engell. Flere af de mange biroller spilles af professionelle skuespillere der udmærker sig: Søren Hauch-Fausbøll i en morsom rolle som portvogteren, Christina Elisabeth Mørkøre som kogekonen Ravine og Torben Zeller som Døden med den tørre humor. Ikke mindst Kasper Leisner gør det blændende i rollen som Lucifer. Med hans enorme statur og erfarne teaterkarriere kan jeg ikke forestille mig nogen bedre i rollen som djævelen selv.
Selve historien er så utrolig original og underholdende. Filips rejse ned i underverdenen er en fornøjelse at følge. Vi lærer aldrig helt, hvad jobbet som Lucifer II går ud på, men når Filip redder en mand fra selvmord og giver ham en krammer i stedet for et skub, er der ingen tvivl om, at Filip ikke hører til der. Ondskaben kan dog alligevel blive for ekstrem, og da Filips sind drastisk bliver mørkere og mørkere, lærer vi, at selv ondskab er lidt af en balancegang.
Hvem: Heltemus Production
Hvor: København, Herning og Aarhus
Hvornår: 1. nov. – 25. nov. 2018 København), 5. jan. 2019 (Herning), 12. jan. 2019 (Aarhus)
Foto: Martin Mydtskov