Af Ninette Marie Hemmingsen
Forføreren over dem alle, selveste Don Juan! En udødelig figur, som har printet sig ind i manges bevidsthed, den originale playboy ville nogen måske endda kalde ham. Det er forståeligt nok, og jeg har da også en forventning om, at skulle møde en charmerende, veltalende og ikke mindst mystisk mand. Hertil en forventning om, at jeg i løbet af skuespillets to timer vil blive draget ind i et spind af forførelse og forargelse. En forventning der til dels indfries af Anna Balslevs iscenesættelse af denne ikoniske figur og fortælling.
I vores tid står fortællingen sandsynligvis i skyggen af den figur, som Don Juan uomtvisteligt er blevet, og kender man Molières tekst opdager man hurtigt at der er blevet hugget en hæl og klippet en tå. Dette er dog helt bevidst fra Anna Balslevs side, der udtaler: ”Don Juan er jo en myte om forføreren, der ligger ud over teksten”. Det er altså den forføreriske figur, der er i centrum og ikke Molières tekst. Det kan man naturligvis have en særskilt holdning til, men dét valg i sig selv er jeg ikke oprevet over. Pointen i at lade tjeneren Sganarelle, spillet af Mathilde Arcel, falde for Don Juan og hans billige tricks, kan jeg dog ikke se.
Der er efterhånden hverken wauw-faktor eller overraskelsesmoment i at lade karakterer spille af det modsatte køn. Man kan nærmest kalde det en trend, hvilket også er tydeligt i opsætningen her. Det fungerer rigtig godt med Ena Spottag i rollerne som Pjerrot og Don Carlos, hun rammer dem begge lige på sømmet til stor komisk gevinst for publikum. Desværre fungerer det mindre godt med Kristoffer Eriknauer i rollen som Don Juans nyeste erobring Charlotte, ikke fordi han ikke er dygtig, men fordi det tilfører stykket et gran af latterliggørelse, som jeg ikke synes klæder fortællingen om Don Juan, der sagtens kunne have forført en mand.
Manden selv, Don Juan, spilles af Morten Hee Andersen og han leverer en hæderlig præstation. Hans Don Juan er legesyg, egoistisk og uforbederlig, men mere forførende i sit spil nede blandt publikum end på scenen. Vi sniger os op på fire stjerner, fordi der er mange gode og ikke mindst komiske øjeblikke undervejs, som forstærkes af Karin Gilles flotte veltænkte kostumer og Jonas Peter Vests diskrete lyddesign.
Alt i alt var jeg underholdt, men ikke forført af Don Juan. Men hvis man er fascineret af den narcissistiske playboyfigur og har anlæg for det tragikomiske, så kan man sagtens tage en tur i Skuespilhuset.
Hvem: Det Kongelige Teater
Hvor: København
Hvornår: 12. okt. – 29. nov. 2023
Foto: Camilla Winther