Af Kira Bach Pedersen
Andreas Doppler er træt af at være kompetent i alle livets henseender. Efter et cykelstyrt tager han derfor beslutningen om at flytte ud i skoven, væk fra alt og alle, fordi han reelt set ikke bryder sig om folk. I skoven rejser han et telt og adopterer en elgkalv, hvis mor han dræbte, for at få kød til at bytte med skummetmælk hos den lokale købmand.
Helt alene er han dog alligevel ikke, for faktisk bor han 200 meter fra udkanten af skoven og støder ind i lokale i tide og utide – mest utide. Inden længe begynder de endda aktivt at opsøge ham og hans skov, og formålet med at isolere sig kommer til at være en kende overflødigt.
Ideen i at lave norske Erland Loes roman fra 2004 til en sceneforestilling er rigtig god, og jeg puster lettet ud, da jeg oplever hvor godt et resultat, Teater Next har opnået. Samfundskritikken og Loes satiriske univers er omsat til en vellykket dramatisering, og selve historien synes da også som ligeså, hvis ikke mere, aktuel som da romanen først blev udgivet i tider med debatter til højre og venstre om forbrugskultur, miljø og kapitalisme.
Peter Zandersen i rollen som Doppler er som taget ud af Loes roman. Han er lige vidt vildmand i stramme cykelshorts og familiefar på deltid. Når han ikke leger apport med sin elgkalv Bongo, fortæller han med insisterende minen og tør, tragikomisk humor om byttekultur og materialisme. Det hele krydres med tilpas fysiske udskejelser, der oftest har Dopplers telt som midtpunkt.
Hele miseren er fint skrevet og ligger tæt op ad romanen men er også en anelse tegnefilmspræget, hvilket viser sig i overgjorte og ensidige bi-karakterer der popper op undervejs. Doppler, der ellers er rigeligt sær i sig selv, bliver til en tilregnelig karakterer blandt skæve eksistenser. Det bliver for hysterisk spillet og tangerende til plat med spermjokes og fjollet elg-koreografi. Men så stærke budskaber bag, havde jeg nydt godt af flere stille øjeblikke til refleksion i stedet for at blive bombarderet med distraherende bi-karakterer konstant – tja, på den måde reflekterer publikums oplevelse vel Dopplers egen. Lidt unødvendigt, ganske vist.
Den fjollede og charmerende tone fra romanen er taget med til scenen og på den måde er adaptationen lykkes. Sort humor er der rigeligt af, og temaet i sig selv er spot on. De mange rekvisitter der tages i brug undervejs og fylder flere og flere kvadratmeter af scenegulvet minder os om, at Doppler er på en umulig mission i søgen efter et simplere liv. Forestillingen illustrerer temaet bag uden at blive for anmassende eller prædikende, hvilket alt i alt leder til en særlig seværdig sceneoplevelse.
Hvem: Teater Next
Hvor: Turné
Hvornår: 17. jan. – 7. marts 2020
Foto: Teater Next