Af Marie Vernegreen Christensen
Aarhus gentænker på livet løs i 2017 som den europæiske kulturhovedstad, og nu er det den nordiske mytologi, der bogstavelig talt kastes lys over på Aarhus Teater.
Norske Jon Fosse har gendigtet de gamle eddadigte, og materialet er lagt i hænderne på den verdenskendte instruktør – nogle gange ligefrem omtalt som legende – Robert Wilson.
Efter forestillingen er mit hoved er helt bombet. Det er som om, jeg har oplevet en blanding af grandiost dukketeater, musical og performanceinstallation som bugnede af visuelle indtryk.
Musik, lyd og netop det visuelle aspekt er i fokus i Wilsons arbejde generelt og i den grad også i hans opsætning af ’Edda’. Der bliver leget med røg på scenen, mekaniske bevægelsesmønstre, levende rekvisitter, toner af forskellig art og meget mere, men hele vejen igennem gøres det med en tydelig humor og ironi, som løfter den alvorlige stemning, der kan kredse om de ældgamle historier og den legendariske instruktør.
Vi bliver hele tiden mindet om, at det er teater, vi ser. Vi distanceres fra personerne på scenen, der fungerer som karikerede billeder på de nordiske guder. De er malet med overdreven og udtryksfuld makeup, bevæger sig mekanisk og gentager egne handlinger og ord. Derfor bliver det hele meget performativt og stiliseret.
På samme måde er der stor fokus på detaljerne. Det er tydeligt, at alt skal gå op i en højere enhed for, at denne forestilling ikke falder til jorden, og der ligger et kæmpe teknisk arbejde bag. Men timingen er intet mindre end imponerende. Lyde skal passe til bevægelser, bevægelser skal passe med lyset, lyset skal ramme skuespilleren helt rigtigt og så videre. Alt er adskilt for at blive sat sammen på en helt ny og anderledes måde. Der er blevet taget hånd om detaljerne enkeltvis, inden de er sammensat i en fascinerende helhedsopfattelse.
En rimelig intens helhedsopfattelse som jeg priste mig lykkelig for, at jeg oplevede fra balkonen og ikke nede på gulvet lige foran scenen. Jeg vil helt klart anbefale, at du nyder det hele lidt på afstand, simpelthen for at få det hele med. Der var af og til meget at holde øje med, og talen som ikke var dansk men derimod nynorsk med tilknyttede undertekster på en skærm over scenen, gjorde det ikke nemmere for mig. Pausen var i hvert fald tiltrængt for mit vedkommende.
Det er en anderledes forestilling – mærkelig ville nogen måske kalde det, og jeg er tilbøjelig til at være enig, men jeg kan lide denne mærkelighed. Den bliver ligesom charmerende. Det hele er eksperimenterende, og det skal du som publikum være klar over, men det er samtidig en storslået oplevelse, som du nødig vil gå glip af.
Hvem: Aarhus Teater, Det Norske Teatret, Robert Wilson
Hvor: Aarhus
Hvornår: 14. – 20. oktober 2017
Foto: Lesley Leslie-Spinks