Anmeldelse: En Polterabend


Af Lea Sisi Fast Sørensen

Betty Nansen Teatret præsenterer med ‘En Polterabend’ en rå, tåkrummende og komisk forestilling, der dykker ned i maskulinitetens mange facetter.

Scenen åbner med Mathias, spillet af Mathias Bøgelund, der er bundet på hænder og har bind for øjnene. Allerede fra første øjeblik er Mathias’ situation ubehagelig og grænseoverskridende – han græder med snot i hele ansigtet og har tisset i sine bukser. Han vakler usikkert frem, indtil han bliver overrumplet af sine venner, som hujende kaster sig over ham. Han vakler hele første akt under presset fra sine venner, kollegaer og sin svigerfar, der konstant prøver at teste ham.

Den minimalistiske scenografi består af ølkasser og campinggear, der forstærker følelsen af isolation i en skov langt væk fra civilisationen. Denne øde stemning understøttes af karakterernes desperate forsøg på at “gøre noget vildt”, der spænder fra rulleskøjter i en nåleskov til hovedafhugning af dyr. De kan ikke flygte fra hinanden, og konflikterne eskalerer. For hver konflikt bliver stemningen på samme tid mere intens og mere opgivende. Der er sporadisk intime øjeblikke, hvor Mathias når at dele et øjeblik med én af de andre. Disse øjeblikke forbliver dog overfladiske, altid afbrudt af endnu et ølbrøl fra flokken, hvilket godt kan få skiftene mellem scenerne til at virke lidt upolerede.

Kostumerne udvikler sig gennem forestillingen fra traditionelt outdoor-tøj til glimmerbukser og neon-tylskørter. Denne gradvise transformation fremhæver det absurde og står i kontrast til den tiltagende vold. Volden er et centralt tema, der udvikler sig fra at være et redskab til dominans til at udtrykke afmagt. Da maskerne falder, bliver karakterernes sårbarhed tydeligere, og volden skifter fra at være aggressiv til at blive en desperat udvej. Dette understøtter en række dybere temaer som venskab, maskulinitet og frygten for ikke at være god nok.

Karaktererne repræsenterer stereotype manderoller, hvilket kan virke lidt karikeret. Alle slås med en følelse af utilstrækkelighed og en frygt for at miste den sociale accept. Dette tema, hvordan man er “god nok”, gennemsyrer hele stykket. Forestillingen brydes af og til af en monoton stemme, der poetisk kommenterer på handlingen.

‘En Polterabend’ er en tankevækkende oplevelse, der med sin absurde humor og brutale ærlighed formår at stille spørgsmålstegn ved, hvad det vil sige at være mand. Det er en rå og ufiltreret skildring af mændenes indre kampe, som bliver ved med at rumstere i tankerne længe efter, at lyset er slukket.

Hvem: Betty Nansen Teatret
Hvor: Frederiksberg C
Hvornår: 10. jan. – 1. feb 2025
Foto: Natascha Thiara Rydvald