Af Anna Cæcilie Sørensen
Den lille kulsorte scene skinner. Bobler. Syder. Oser. Rummet er varmt og publikum holder vejret, da musikken begynder at dunke. Det intime rum er den perfekte scene for aftenens forestilling.
Mads Wille er den bestialske lærer, der underviser den ivrige elev spillet af den smukke Rosalinde Mynster. Eleven er dygtig men også vanvittig irriterende. Øretæveindbydende og fantastisk at iagttage. Hun får os til at grine, og hendes pludselige tandpine gør også ondt i publikums tænder. Jeg har en underlig ubeskrivelig medlidenhed med både professor og elev. Det er skræmmende. Mads Willes evne til at undervise i ting, der ikke giver nogen mening for andre end ham selv er fabelagtig. Sarah Boberg ved hvad der sker og gør ingenting for at stoppe det. Det er næsten endnu mere uhyggeligt end professorens sadistiske undervisningsmetoder.
Marianne Nilssons scenografi er udspekuleret og enkel. Skuespillerne bevæger sig elegant og til tider helt vanvittigt henover det blanke gulv. Deres sorte tøj er lige så fint, som det er ironisk.
Maria Vinterberg har instrueret den geniale Eugene Lonescos absurde klassiker fra 1951. Vinterberg har tilføjet en skummel charme og jeg er fuldstændig vild med det. Enetime er en blanding af komedie, drama og grum uhygge.
Forestillingens punktum er en flot afslutning af en vanvittig opsætning.
Uanset om du er til absurd teater eller ej, skal du gå ind og se Enetime på Teatret ved Sorte Hest. Det er slet ikke så farligt, som det lyder. Selvom der nok ikke er nogen andre, der tør have enetime hos professoren. Enetime er absurd charmerende. Komisk. Tæt på frygtelig uhyggelig men alligevel hammerdirrende god.
Hvem: Teatret ved Sorte Hest
Hvor: København N.
Hvornår: 20. oktober – 2. december 2017 samt turné i 2019
Fotograf: Robin Skjoldborg