Af Ditte Amalie Greve Bichel
Det er noget af en scenografi, der møder publikum i Store Sal på Teatret Svalegangen i Rosenkrantzgade i anledning af forestillingen ’FORPLANTNING – EN FUCKING SLAGMARK’. I det sorte rum tårner en stejl skråning med vildtvoksende planter sig op og danner et imponerende syn fra publikumsrækkerne. Rundt om hele herligheden er en lysende firkant, præcis som rammen på et billede. Scenografien, der er udtænkt af scenograf Mikkel Sebastian Rostrup, udgør i løbet af forestillingens 1,5 time en slagmark for den menneskelige forplantning.
Som publikum er vi vidne til den ubeskyttede omgang på Roskilde Festival, den kommende alenemor Ellen, der vælger en do-it-yourself tilgang, det lesbiske par med en graviditet brygget på donorsæd, parret der ikke kan blive gravide, parret der mister en graviditet for tidligt og alt derimellem. I rollen som vært fører den jakkesætsiklædte skuespiller Holger Østergaard publikum igennem en jungle af hele 27 forskellige roller, hvis skæbner fletter sig ind og ud af hinanden. Værtsrollen er sjov og skaber en komisk bro til publikum, men hans formål er lidt uklart og jeg fanger mig selv i at tænke over, hvad hans aktie i fortællingen egentlig er.
På scenen står også de 5 skuespillere Ashok Peter Pramanik, Maja Juhlin, Kaja Kamuk, Jonas Kriegbaum og Josefine Tvermoes. De leverer alle nogle gode præstationer undervejs, men især Juhlin skiller sig ud. Hun formår på fineste vis at balancere mellem de alvorlige og de humoristiske scener. Udover skuespilspræstationerne er der mange fine detaljer i iscenesættelsen. Jeg var især vild med, at kostumerne bliver klipset af og på skuespillerne, som om de var påklædningsdukker. Det passer godt til den spillestil, som instruktør Anders Lundorph har valgt til iscenesættelsen.
’FORPLANTNING – EN FUCKING SLAGMARK’ er sjov og undervejs spreder latteren sig blandt publikum i salen. Forestillingen indeholder både dybe og karikerede momenter. Der er scenarier man kan spejle sig i, om end nogle af dem er meget stereotype, men det passer alt sammen til iscenesættelsen. Jeg kunne godt have undværet slutningen, den er i min optik ikke nødvendig for fortællingen. Men det jeg især sætter pris på er, at forestillingen ikke udgiver sig for at være noget, den ikke er. Den kan, hvis den enkelte blandt publikum tillader det, sætte refleksioner i gang. Men mest af alt er det underholdning af høj kvalitet pakket ind i et fedt visuelt koncept.
Hvem: Teatret Svalegangen
Hvor: Aarhus C
Hvornår: 30. okt. – 27. nov. 2021
Foto: Montgomery Studio