Af Anna Cæcilie Sørensen
I min mors barndomshjem havde de vist nok alle pladerne. Og klassikerne kender jeg naturligvis, men ellers må jeg indrømme, at jeg ikke er særlig kendt i Shu-bib-len. Hvad mon man er, før man blir til? Den første strofe i en klassiker og et meget fornemt anslag til en fortælling. En sød begyndelse og den ene ende af den røde tråd.
Forestillingens omdrejningspunkt er drengen, Mick. Han har ingen venner og alle er overbevidst om, at han har fis i kasketten, pyt i panden, en skrue løs. Ja, simpelthen knald i låget. Hans mor tager ham med til lægen og der er ikke noget at gøre, drengen har ’shubi’. Oversat til et mere forståeligt sprog: drengen har for meget fantasi. Og fantasi skal man eddermame passe på med. Den skulle lukkes inde og lukkes ned. Det mener de voksne (og systemet) i hvert fald. For som mor minder den lille Mick om; livet skal ikke kun være sjovt. Og det kan hun selvfølgelig have ret i.
Tiden går, tiderne skifter og Mick bliver ældre. Scenografien er legende og alligevel simpel. Det er gamle teaterkulisser med et fremtids-twist og det fungerer virkelig godt. Vi skifter rum så let som ingenting, og møder både drager, en stork og en hval. Musikken spiller hele rummet op og nogle gange er det svært at sidde stille. Og de store stemmer er der mange af og alle kan de noget forskelligt. Ole Boisen og Trine Pallesens små duetter var meget rørende, og Alberte Hønnicke Kysts udgave af Askepot, gav mig en kæmpe klump i halsen. Thor Vestergaard, som spiller den voksne Mick, forstår virkelig også at brage derud af. Flere af publikummerne var også gode til at bakke op om klassikerne. Et hyggeligt kor til nogle meget varme og store stemmer. Og så har de rigtige fuldblods-fans på de forreste rækker, selvfølgelig husket kiks til Hvalborg.
Der er godt gang i den i hele første akt, og i pausen glæder man sig til se andet akt. Desværre når jeg bare ikke at nyde andet akt, ligesom så meget som det første. Det går simpelthen for hurtigt. Der er skruet højt op for dramaet, og det tager noget af pladsen og det er synd. Efter forestillingen er der en fin tribute til den nu afdøde Michael Bundesen og et potpourri af sange, der ikke kom med i forestillingen. Der åbnes og lukkes med et brag
Forestillingens har lidt af det hele og er ikke kun sjovt. Den har både noget til fans og til nybegyndere. Det er både plads til at grine, mindes og til at knibe en tåre. Det er heller ikke udelukket, at der vil snige sig lidt mere Shu-bi-dua ind på mine play-lister. Jeg forlader nemlig teatersalen med en rar følelse i kroppen. Vi har været med på en festlig tidrejse og jeg får altså lidt lyst til at give fantasien, hvis ikke frit løb, så lidt mere plads.
Hvem: Lion Musicals
Hvor: Turné i hele landet
Hvornår: 3. nov. 2021 – 18. maj 2022
Foto: Montgomery