Af Kira Bach Pedersen
Syngende simplicitet, et tomt lokale og én mand. ‘Googleren’ behøver ikke mere end det for at bevise sit værd. Og hvilket værd.
Vi møder indholdsmoderatoren Mads, som på vegne af Google, kigger alt det materiale igennem som aldrig burde have været uploadet. Eller sket for den sags skyld. Ikke kun fordi det bryder sitets regler, men simpelthen fordi det er for grusomt. Det værste du kan forestille dig, at mennesker gør ved andre levende væsner.
Med præmissen i baghovedet for ‘Googleren’, forbløffer det mig, da vi starter i den lette og humoristiske ende. Det er fordi monologen er blevet pakket pænt ind i et metaformat, som ikke er noget nyt, men helt vildt effektivt i det her tilfælde.
Humoren er balanceret knivskarpt, og den bliver der så sandelig lagt en dæmper på efterhånden, som vi dykker ned i familiefarens anekdoter. Han er en mand i forfald, der prøver at leve som et almindeligt menneske, mens han på arbejde ser Star Wars på den ene skærm og sorterer rædselsfuldt materiale på den anden. Med PTSD til følge.
Mads Rømer Brolin-Tani fremfører monologen. Hans parodi på en førstegangsforedragsholder, der skal lære det fremmødte publikum om digitalt ansvar er til perfektion. Hver enkel bevægelse er kalkuleret, lige fra nervøst at pille ved sin sweater til at ryste på fingrene, mens han roder rundt i cue cards. Julie Petrine Glargaards tekst er særdeles stærk, og jeg kan ikke forestille mig nogen anden end Mads til at udføre den.
“I mener måske ikke, at I har brug for censur. Tro mig, det har I.” fortæller han. For et øjeblik siden lo vi af en anekdote om hans kones manglende paranoia, men nu føler vi selv paranoiaen sive ind. Selv dem blandt publikum, som har nerver nok til indholdsmoderatorens grafiske beskrivelser af internettets rædsler må bæve, da vi til sidst får den endelige konfrontation med materialet i lydform. Det er mennesker som dig og mig, der begår grueligheder og lægger det på nettet. I køkkenet med stegegaflen eller på diskoteket med flasken. Det er en grum omgang.
Inden du skal se forestillingen får du en mail, hvor der står, at dele af materialet kan være stødende. Det er det så sandeligt. Det er ubehageligt. Ægte ubehageligt. Men også nødvendigt for at få budskabet igennem. Derfor er ‘Googleren’ også en forestilling, der virkelig giver stof til eftertanke. Den vil sidde i mig længe.
Hvem: Huset Teater
Hvor: København
Hvornår: 10. -13. nov. 2021
Foto: Zuhal Kocan