Anmeldelse: Den Retfærdige Kriger


Af Carl Sørensen

Publikum er gennet ind, og sæderne besatte. Instruktøren af stykket Ina-Miriam Rosenbaum forklarer med det samme, passende for denne forestilling, at dette er et dukketeater om det politiske spil ifht. Irakkrigen. På bedste vis, som Marionetteatret også gør det inde i Kongens Have, spiller Rosenbaum Tony Blair og George W. Bush med dukker. Kort efter lyder en mekanisk ildevarslende røst, som skal tilhøre selveste Anders Fogh Rasmussen. Han ønsker en fair granskning i krigen og Danmarks indblanden, og det sker ved brug af skuespillerne Karin Bang Heinemeier, Sofia Mehlum, og Anna ur Konoy som aktører og observatører.

Poul Nyrup sveder. Anders Fogh er en USA-fanboy. George W. Bush store ego i en lille krop. Alle disse – og flere – underholdende udsagn bliver anvendt, mange facetteret og seriøse, på trods af deres udadtil satiriske formulering. Undervejs bliver bestemte fænomener, aktioner og begreber forklaret igennem rap, særdeles velskrevet af Babak Vakili, med stor succes. Numre som ”Consider” som på den ene side lyder som en velproduceret pop-rap, og på den anden side beskriver den juridiske gymnastik for at undgå at overholde FN-mandatet.

Alle disse sammenblandinger af sindsstemning og performancekunst skaber et vanvittigt underholdende, og virkelig interessant stykke teaterkunst. De 3 hovedroller bærer stykket på tværs af forskellige roller og udklædninger (hovedsageligt forskellige farver jakkesæt), som f.eks. Heinemeiers karikatur af Anders Fogh selv, Konoys piberygende Per Stig Møller, eller Mehlums ”Connie”, der går fra stærkt venstreorienteret til en efterligning af Anders Fogh selv.

Anden halvdel af forestilling byder på åben diskussion, denne aften i selskab med Carsten Jensen, Journalist, forfatter, debattør m.m. Diskussionen bliver trygt varetaget af Christoffer Emil Bruun i en undersøgelse, der eksempelvis sætter fokus på civilbefolkningens handlemuligheder i et tragisk magtspil som dette. Den pågældende aftens diskussion blev muligvis mindre moderat end selve forestilling, men til gengæld fuld af information og fantastisk diskurs, særligt til Carsten Jensens fortjeneste.

Meget af stykket har fokus på den danske indblanding i krigen, og derfor et særligt fokus på Anders Fogh og det moralske ansvar han og hans allierede måske havde. Men der bliver aldrig givet et endegyldigt facit. Holdninger bliver forklaret, gransket, og der skabes dermed en (mulig) forståelse for denne. Bagklogskabens lys medvirker forståeligvis til publikums generelle holdning, men forestillingen ynder også at undre sig uden at klandre. Det er klædeligt, velspillet, gennemresearchet og utroligt godt instrueret.

Hvem: Off Off /Produktion i samarbejde med Teater Grob
Hvor: København N
Hvornår: 10. -24. nov. 2021
Foto: Emilia Therese