Af Sofie Herdorf Krøyer
Viola, der er Cesario er forelsket i Hertug Orsino. Orsino er forelsket i Grevinde Olivia, der er forelsket i Cesario, der er Viola. Hr. Andreas Blegnæb gør kur til Olivia, der desuden bedåres af Malvolio, der i realiteten måske nærmere er mere betaget af sig selv – fik I den?
Det er disse komiske ’kryds-kærlighedserklæringer’ Shakespeares brillante komedie Helligtrekongersaften kredser om, og publikum ser muntert til mens karaktererne på famlende vis jagter forløsningen af deres længsler.
Viola skyldes op på Illyriens kyst efter et skibsbrud og adskilles dermed fra sin tvillingebror Sebastian. Uden vished om sin brors overlevelse tager hun forklædning som den unge mand, Cesario og kommer i tjeneste hos Hertug Orsino. Cesario involveres hurtigt i hertugens ulykkelige forelskelse i Grevinde Olivia, da Cesario sendes afsted til grevinden med budskabet om Orsinos kærlighed. Olivia forelsker sig imidlertid i den unge, mystiske Cesario i stedet, og konsekvenserne deraf er ganske morsomme at beskue.
Ydermere har vi den naive og kejtede Hr. Andreas Blegnæb, vidunderligt finurligt spillet af Thomas Hwan, der gentagende forsøger at vinde Grevindens gunst men med afslag hver eneste gang. Hr. Andreas indgår desuden, som den lettere manipulerede tredje part – i trio med Hr. Tobias Hikke og Olivias kammerfrøken Maria. Et af trioens initiativer får den stakkels hushovmester Malvolio overbevist om, at Grevinden nærer dybe følelser for ham og som besættelsen af idéen om Grevindens forelskelse accelererer, tiltager Malvolios selvdyrkelse på morsommeste vis.
Søren Sætter-Lassen optræder mesterligt som den komiske hushovmester og med hans skønne mimik og replikføring har han salen i sin hule hånd. Med stor fornøjelse ser publikum til mens karaktererne i denne forvandlings- og forvekslingskomedie ”spiller” sig op i et hjørne af forklædninger og fortællinger.
Gennem hele forestillingen er samtlige karakterer til stede på scenen omringet af en massiv grå mur, hvorpå ”Illyrien” står bøjet i pink neon. Alle ser de til fra stolerækker placeret i baggrunden, mens begivenhederne finder sted. En skarpsindig virkeliggørelse af karaktererne som bænkevarmere i deres eget liv. Hver og én nærer dybe længsler, hvad end det er efter den store kærlighed, status eller blot muligheden for at vise sit sande ansigt og blive accepteret for hvem de i virkligheden er.
Men karaktererne gemmer sig alle bag masker, slør eller bruger andre karakterer som medier i jagten på forløsning og bliver dermed aldrig som sådan aktører i deres eget liv. Deraf tilføjelsen til titlen: ”Helligtrekongersaften eller Hvad I vil”. Instruktøren Therese Willstedt har i denne opsætning valgt den fulde originale titel. Dermed et muligt budskab om, at disse forklædninger og fortællinger bør nedbrydes, at “man” bør rejse sig fra bænken og være aktør i sit eget liv.
Det er da også først da Viola smider sin forklædning og da Olivia bortkaster sit slør at de får mulighed for forløsning. Vi må altså lade os se for at blive set. Danica Curcic, Tammi Øst og Peter Plaugborg klæder hinanden utroligt godt, og det er særlig elegant at se hvordan de tre karakterer hver især forsøger at navigere i trekantsdramaet – der i virkeligheden nok er et sekskants-drama.
Esben Dalgaard og Hans Find Møller leverer den musikalske del utroligt vellykket – primært når anvendt som underlægningsmusik fra multiinstrumentalisten Møllers side. Dalgaard har til tider funktion som en syngende fortæller, men viserne forekommer en smule ude af takt med historien og konsekvensen heraf bliver nærmest, at historie og musik forløber som to parallelle fortællinger.
Når det er sagt, vil jeg mene, at forestillingen kan hvad den bør: den får os som publikum til at føle. Vi overraskes med Sebastian og griner med Hr. Tobias, Maria og ydermere med stakkels tragikomiske Hr. Andreas og Malvolio. Vi forelsker os med Olivia, Hertug Orsino og Antonio, vi udvikler os med Viola – og vi længes med dem alle.
Hvem: Det Kongelige Teater
Hvor: København
Hvornår: 17. feb. – 9. juni 2017
Foto: Emilia Therese