Anmeldelse: Horse inside out


Af Ditte Amalie Greve Bichel

På niveau fire, hvor ARoS Atelier har til huse, kan man i disse dage opleve det immersive performanceværk ’Horse Inside Out’. Ordet ”immersion” betyder neddykning og forbindes blandt andet med computerspil, hvor spilleren får en fornemmelse af at synke ned i spilverdenen. Der findes også immersive teateroplevelser, som er kendetegnet ved, at man som publikum bliver en del af den verden, hvori forestillingen foregår.

I Wunderlands version af et immersivt kunstværk bliver vi som publikum budt indenfor i et telt bestående af 2 rum. Det helt særlige ved netop dette værk er, at publikum oplever den 15 minutter lange performance én ad gangen. Ved ankomsten bekræfter jeg min booking til kl. 16, hvorefter jeg får besked på at bevæge mig ind i det store glasrum, hvor teltet er placeret, ganske langsomt. Normalt kan jeg gemme mig blandt andre mennesker, men i dette øjeblik er jeg alene med værket. Da jeg er nået næsten frem til teltet, beder en kvindelig stemme mig om at træde indenfor, hvorefter jeg transporteres til en helt anden verden.

Inde i det første rum er der blødt, varmt og dunkelt. Vægge, gulv og loft er beklædt med forskellige teksturer. Den kvindelige stemme opfordrer mig til at gå på opdagelse med både mine øjne og hænder, samtidig med at et pulserende lys får rummet til at fremstå som levende. Jeg har fornemmelsen af at være kravlet direkte tilbage til fosterstadiet. Efter noget tid føres jeg af den kvindelige stemme ind i næste rum, hvor jeg møder en kvindelige performer. Ved hjælp af bevægelser, vejrtrækninger og lyde opstår en næsten trancelignende tilstand, som gennem vores begges tilstedeværelse fuldender selve værket. Det er spændende at opleve et kunstværk, hvori publikum, i kraft af sin egen person, oplever noget vidt forskelligt og dermed går derfra med en personlig og unik oplevelse.

’Horse Inside Out’ er en del af et internationalt forsknings- og kunstsamarbejde, hvor mødet mellem sensorisk kunst og publikum undersøges. Min personlige oplevelse var, at jeg blev transporteret til en anden virkelighed, hvor jeg fik lov til at give efter for mine umiddelbare impulser. Det var et rart univers at være i og tiden fløj afsted.

Jeg følte ikke, at jeg nåede at udforske det hele, hvilket er ærgerligt, når der er lagt så meget tid og så mange kræfter i skabelsen af værket. Min eneste anke er derfor, at 15 minutter slet ikke er nok. Værket fortjener at publikum får længere tid til at dvæle ved og sanse alle indtrykkene.

Hvem: Wunderland
Hvor: ARoS Kunstmuseum, Aarhus C
Hvornår: 15. jan. – 16. feb. 2020
Foto: Jesper Lyng Michelsen