Af Carl Sørensen
Et indelukket hjem med glas i stor kvantitet definerer sceneriet i hudløs. En stærkt overvægtig mand bevæger sig rundt i dette virvar af glasbøtter og glemte følelser. Han er bange, utryg og til tider vemodig. Han er glad, håbefuld og måske endda lykkelig. Hudløs er en smuk buket blomster af stærke følelser, som kun publikum selv kan plukke.
Forestillingen anvender typiske træk fra surrealismen, men dette er både på godt og ondt. Når manden, spillet af Sebastian Aagaard-Williams, sidder i dialog med sig selv via en loop-maskine, og svarene langsomt ændrer sig mere og mere, fungerer teatermediet rigtig godt for den surrealistiske kunsttanke. Men sekvenser som denne ender ofte ud i en varighed, hvor publikum sidder undrende tilbage og søger efter formålet. Det samme gør sig gældende for den vedvarende ”sketch”, hvor alle rekvisitter i stykket tilsyneladende skal ligge på gulvet, og tvinge vores hovedperson i stærke anstrengelser for at nå den givne rekvisit. Om målet er humor, eftertænksomhed eller ydmygelse er ikke til at svare på. Til gengæld sidder jeg og betvivler brugen af den samme slap-stick-lignende humor om og om igen. Det er sekvenser som disse, hvor surrealismen i teatermediet måske er malplaceret.
Men når manden gennemser en video fra sin egen barndom af en selvkoreograferet dans med skeer, til sangen Hotel California med nostalgien nærmest lysende ud af lærredet i baggrunden, bliver det surreelle pludselig en styrke. En sydende frustration og melankoli hos hovedpersonen ænses let, mens han efter bedste evne efterligner videoen, der afspilles bag ham. Jeg har svært ved at beskrive hvorfor, men dette gjorde voldsomt ondt på mig, og jeg følte at mine egne følelser blev spejlet i mandens.
Når følelser som dette skabes hos publikum, er det en udfordrende og filosofisk oplevelse at se ”Hudløs”. Forestillingen påkalder flere gange dybe følelser, og skaber kunst i særklasse. Visse sekvenser trækker desværre det ellers stærke skuespil og univers ned, men højdepunkterne i stykket sidder fast i mig lang tid efter salen er forladt.
Hvem: Mungo Park
Hvor: Allerød
Hvornår: 12. marts – 5. april 2022
Foto: Zuhal Kocan