Af Kira Bach Pedersen
”I LOVE DICK” er komplet konceptuel kunst. Nogen vil stå undrende over for den kulturradikale højrøvede tilgang, mens andre vil sluge den intellektuelle magtleg mellem ægteparret Chris og Sylvère råt.
Romanen bag forestillingen blev oprindeligt udgivet i 1997 og har senere fået status som en feministisk kultklassiker. Den blev oversat til dansk i 2017 og har nu altså også ramt den danske scene. På scenen optræder kunstneren Chris Kraus der med sin ægtemand, akademikeren Sylvère, diskuterer Hannah Wilkes kontroversielle kunstværker om kusser. Ikke længe efter introduceres vi til Sylvères faglige sparringspartner, Dick, som Chris efter et kort møde straks betages af. ”Skriv til ham” foreslår hendes mand.
I adaptionen fra roman til scene har man valgt en ironisk slagside til illusionen om det belæste altoverbærende ægtepar, der gladeligt diskuterer Chris’ nye besættelse i timevis. Steen Stig Lommers timing for sarkastiske bemærkninger og planlagte pauser er uforlignelig og velinstrueret. I det skuespillerbårede mantra står Marina Bouras i front. Hun er næsten konstant på scenen og forvandler Chris Kraus’ besættelse af Dick til ligelig uhåndgribelig og sensuel for publikum.
Tredje mand på scenen er Jimmy Jørgensen som den uimodståelige, musikalske cowboy, Dick. Hans karakter fungerer uden problemer som et relativt abstrakt begreb og spilles tilpas afdæmpet og virkelighedsfjernt af Jørgensen.
Det moderne lyddesign og den langsomt udfoldende scenografi understøtter skuespillerpræstationerne med enorm force. Lydudtrykket omringer publikum fra samtlige af salens hjørner og det gibber i mig ved de pludselige brag, der forstærker Chris’ gradvise opgør med sin mandsdominerede verden. Den tunge brug af scenerøg i sidste halvdel af forestillingen bliver dog for tungdyssende til min smag.
’I LOVE DICK’ er som at opleve en universitetsforelæsning i kunstform. Der er rigeligt med passive fraser og håndfagter blandet med akademisk ’name dropping’; publikum behøver naturligvis ikke at være bekendt med samtlige af dem, men de understøtter bestemt karakterisingen af forestillingens metalag, hvor Chris’ rolle som kvindelig kunstner undermineres af det dybfølte begær mod Dick.
Tag ind og se ’I LOVE DICK’. Du finder ikke en mere smuk og ødelæggende kærlighedshistorie på den danske scene i år.
Hvem: Husets Teater
Hvor: København
Hvornår: 14. sep. – 12. okt. 2019
Foto: Henrik Ohsten