Af Kira Bach Pedersen
Stå.
Gå.
Løb.
Løb.
Løb. Bliv ved.
Det er med mesterlig simplicitet, når Anders Juul som eneste mand på scenen fremfører en tour de force af en monolog, mens han løber og løber i rollen som en mand knust af sorg. ’Jeg Løber’ spiller på Mellemgulvet i Skuespilhuset og er en repremiere af 2017-forestillingen baseret på journalist Anders Legarth Schmidts beretning om tabet af sin lille datter til leukæmi, og hvordan han i den ubærlige sorgproces begyndte at løbetræne.
Scenografien er såre simpel og skaber et narrativ i sig selv, der supplerer Juul med knivskarp præcision. En løbebånd der roterer 360 grader, lilla lysstofrør der blinker datterens navn og en mand der løber og løber er få komponenter som samlet giver plads til, at resten af forestillingen kan udfolde sig frit i publikums hoveder. I bedste clockradio-stil blinker røde tal over løberens hoved, der fortæller os hvor i sorgforløbet han befinder sig, og hvad hans forventede løbetid bliver.
Vi føler med Anders, men aldrig som ham, for sorg er individuelt og kan ikke indrammes. I stedet inviteres vi til at forstå, hvad netop dette individ gennemgår i en eksplosion af ultimativt kontroltab. Igennem løbet får han igen en chance for at genvinde den mindste form for kontrol, og når benene flyver afsted over jorden kan han komme en smule tættere på mindet om datteren.
Hvad der opstår på løbebåndet er intenst, og Anders Juul skaber en tæt relation mellem ham selv og publikum, så vi til sidst former en familiær relation til figuren. Skoene der farer over løbebåndet er hypnotiserende og drager mit blik igen og igen. Sorgen får en rytme. Aldrig før har ordet kraftpræstation være mere passende i beskrivelsen af en skuespillers udtryk. I kombination med Line Mørkebys stærkskrevne monolog går vi alle hjem berørte og med en sten i maven. Den afdøde datter blive ensbetydende med sorg, de tilbageværende familiemedlemmer bliver midlertidigt glemt, og smerten er evigt vedvarende selvom verden går videre med andre ting.
’Jeg Løber’ er en stærk, universel oplevelse, som rækker ud over det halvanden time lange stykke. Selv kan jeg ikke lade være med at igangsætte personlige overvejelser omkring mit eget forhold til sorg og menneskerne omkring mig. Processen og forestillingerne lever videre lang tid efter forestillingen slutter. Hvis du kan nå at få billetter til forestillingen, er ’Jeg Løber’ ikke noget, du bør snyde dig selv for.
Hvem: Det Kongelige Teater – KGL Dansk & SYSTEMET
Hvor: København
Hvornår: 17. jan. – 08. feb. 2020
Foto: Camilla Winther