Af Asbjørn Nielsen
Antoine de Saint-Exupérys Den Lille Prins har betaget børn og barnlige sjæle verden over, og fortællingen blomstrer i øjeblikket på Anemonen i Teater Nexts version. På scenen står netop den lille, naive og unge Prins i form af den skønneste og enormt udtryksfulde dukke i den karakteristiske grønne dragt med det gule halstørklæde, charmerende pjusket hår (lavet i træ!) og betagende uskyldige øjne. Dukken føres nænsomt og præcist af Christian Bergman, som vi med tiden helt glemmer, når hans hænder giver Prinsen fra asteroiden B612 liv. I den grad vellykket.
Morten Hembo springer kontrastfuldt ud og ind af de mange personer, som den lille Prins møder på sine rejser fra planet til planet. Lige fra forfatterpiloten Antoine selv, dernæst den befalende konge, manden der vil beundres til 80’er-vibe a la Van Halens ‘Jump’, den sørgmodige dranker til forretningsmanden der mangler tid. Tempoet er højt, og det overfladiske spil ligger lige for. Noget Hembo ikke helt formår at styre udenom og som gør, at figurerne ofte bliver en kende for ens. Som ræven der ønsker at blive tam er han dog lige i sit es. Igen er der tale om dukkespil. Som afveksling til det live spil i rummet afspilles desuden enkelte af planeternes beboere som voice-over, hvilket fungerer glimrende. Chresten Speggers er en besnærende slange i Saharas ørken, Amalie Fjeldmose en oprigtig lunefuld rose og med Nis Bank-Mikkelsens varme blide stemme som fortæller er man altid i godt selskab. En gevinst for forestillingen.
Netop brugen af lyd i forestillingen er særlig fin. Lyddesigner Mads Stagis og komponisterne Stine Michel og Mads Kronborg har skabt et afvekslende lydunivers, som gør illusionen om rejserne mellem planeternes baner fuldendt, omend selve lydeffekterne godt kunne have haft mere volume. De mange auditive humoristiske detaljer havde desværre lidt svært ved at trænge fra scenen og ud i salen. Hvad der derimod trængte ud i salen var de seks sange, hvor særligt det poetiske og smukke afslutningsnummer “Hvordan skal man ku’ klare sig selv?” hænger ved. “Det er kun hjertet som kan se rigtigt. Det har menneskene glemt. Det væsentligste er usynligt for øjet”, fortæller ræven til den lille Prins, som herefter vil hjem til sin rose, som han har gjort tam, og som han derfor har ansvar for. En øjenåbner for Prinsen og et poetisk øjeblik. Han må hjem til det nære og falde til ro. Modsætningen til alle de skøre overfladiske mennesker, han har mødt på sin rejse, som kun går op i materielle ting. Var det en hat, en slange med kroppen fuld af elefant eller os selv vi så?
Med dette spørgsmål går vi ud af Anemonens hyggelige teaterkrog. Ud til Nørreport station. Visere end da vi kom. En yderst fin oplevelse.
Hvem: Anemonen (Teater Next)
Hvor: København K
Hvornår: 28. okt. – 1. nov. 2017
Foto: Thea Løvgreen