Anmeldelse: Made in Aarhus


    Stjerne2Stjerne2

Af Asbjørn Nielsen

Made in Aarhus er en teaterkoncert, hvis musikalske buket af sangnumre har dét til fælles, at de er skrevet af århusianske musikere. Listen er lang; Thomas Helmig, TV-2, Medina, Tina Dichow m.fl. er i den grad sværdvægtere i Århus’ sangskat. I forestillingen glider den grundlæggende Aarhus-idé dog i baggrunden. Ja, den kommer stort set kun til udtryk i titlen på plakaten. Tilbage er en række sange, oftest om kærlighed, hvis tekster og overgange mellem disse udtrykker hvilke tilfældigheder, som i sidste ende bestemmer vores liv. Meget havde måske formet sig anderledes i vores liv, hvis vi havde kigget den rigtige vej på det rigtige tidspunkt. Hvis vi var sprunget på toget afgangen før. Der ville være ting vi var gået glip af, folk vi ikke havde mødt.

Forestillingens fem stærke sangere finder sammen på kryds og tværs i mylderet af sangnumre, der synes ligeså tilfældigt sammensat. Trine Pallesen brillerer fra start med sin fortolkning af grand prix-klassikeren “Tænker altid på dig”, der med Pallesens blide stemme og det nye arrangement, som orkestret spiller under ledelse af Mikkel Rønnow, fremmaner en ny smuk dybsindighed i sangen. Xenia Lach-Nielsen spænder vidt med vokalt overskud. Lige fra På Slaget 12’s “Hjem til Aarhus” over i Haugaards komiske ‘Malling’. L.O.C.’s “Drik din hjerne ud” er her i bedste gypsy style lagt i hænder på Annette Heick, som i den grad kommer ud over scenekanten, mens de alle forenes i Line Groth Riis’ flotte vokalarrangementer til bl.a. “Ind til dig igen”. Elegante Tomas Ambt Kofod synger fantastisk klart, og han kommer også godt efter, dog uden den store naturlighed, at ryste jazz-hands til “Vimmersvej” og synge ord som f*** i Kvamms “Gå med dig”. Kris Hermanns flotte stemme fylder ligeledes teatersalen, omend han har det meget med at lukke øjnene, mens han synger – og vel at mærke holde dem lukket. Et solistisk emblem måske, men en anelse distraherende i denne teatersammenhæng.

 

Den gennemgående mening bag, hvorfor denne forestilling skulle laves, er dog til stadighed for tvetydig. Scenograf Benjamin LaCour har skabt et rum bestående af 10 madrasser samt en hulens masse snore, som alle er ophængt på computerstyrede flytbare elementer i loftet. Flot ser det ud, når det hele er i sving og snorene med mekanisk præcision koreografisk drejer rundt og bevæger sig fra side til side og skaber nye, til tider klaustrofobiske, scenerum. Lysdesignet er han også sluppet godt fra, men som tilskuer skal du anstrenge dig, hvis sceneriet skal fungere som meddigtende spiller på scenen og vigtigst give en ny forståelse af musikken.

Tilbage er festen, og gensynets glæde ved de mange numre, som publikum kender, og som de næppe har lagt langt væk fra sig i hukommelsen. De hujer, når Trine Pallesen i en dyb sorg ydmygt synger “Det er mig der står herude og banker på”. Ja, for så kom den da endelig. Og taktfaste klap spreder sig på stolerækkerne til Mao-citater i Klichés “Militskvinder”. En fest og applaus som med største naturlighed vil brede sig, hvor end forestillingen kommer hen de næste måneder.

 

Hvem: Made in Aarhus
Hvor: Landsturné
Hvornår: 24. okt. – 26. nov. 2017
Foto: Brita Fogsgaard