Af Lea Nelhorf
Historien om den sindssyge kong Christian den syvende, den unge engelske Caroline Mathilde og den tyske læge Friedrich Struensee er fortalt et hav af gange. Vi kender alle historien, og når man sætter sådanne historiske fortællinger op, er det samtidig med fare for at komme til at ligne en ”genudsendelse”. Men det er langtfra tilfældet her.
Igennem hele stykket er jeg underholdt og venter nysgerrigt på næste træk. Tempoet i fortællingen er højt. Fokus er i højeste grad på den syge kong Christian, der her spilles helt fantastisk af Elliot Crosset Hove. Det politiske spil er i højsæde og fokus er ikke så meget på Struensee og Caroline Mathildes kærlighedsaffære som tidligere set.
Du drages ind i det historiske drama, der passer noget nær perfekt ind på Betty Nansen Teatrets guldindrammede scene, der dog denne gang består af slidte mørke betonvægge. Meget ulig et kongeligt 1700-talsdrama, men det fungerer. Den simple scenografi formår både at ligne en lille mørk fængselscelle og flotte store slotsværelser blot ved hjælp af få rekvisitter og de smukke 1700-talskostumer.
Personligt har jeg ikke noget dårligt at sige om forestillingen. Jeg tror på skuespillerne hele vejen igennem og nyder hvert øjeblik. Det der gør forestillingen rigtig spændende er personernes interaktion med hinanden. Vi kommer overraskende tæt på alle karaktererne, og alle hver især har deres helt egen personlighed. Om det så er enkedronningens perverse og upassende udtalelser eller Caroline Mathildes evige hunger efter nærhed og kærlighed. Det er lige præcis det, der gør historien levende og fortsat interessant.
Jeg synes alle burde se denne forestilling, og så er det lige meget, om du i forvejen er komplet bidt af historien eller ikke rigtig kender til den. For her er en fantastisk mulighed for at få historien genopfrisket på ny eller opleve den for allerførste gang.
Hvem: Betty Nansen Teatret
Hvor: Frederiksberg
Hvornår: 17. nov. – 31. dec. 2016
Foto: Natascha Thiara Rydvald