Af Asbjørn Nielsen
Teater V fejrer 10 års jubilæum med det nyskrevne fabelagtige epos ‘Sange For Freden’ som imponerer med sine smukke storslåede scenebilleder og et godt hold skuespillere.
Uroen ulmer i fugleriget. Kongen er død, og den sorte syge hærger blandt fuglene. Den unge, hvide og trohjertige tronarving Ørn, spillet af Andreas Jebro, skal lede riget ud af krisen. En svær prøvelse når sulten og kulden rammer, og den eneste sygdomshelbredende medicin, tjørnebærene, forsvinder. Venner kan pludselig ikke kendes fra fjender i den kompakte, tempofyldte og enormt fysiske iscenesættelse. Dyreuniverset som instruktør Pelle Koppel og Teater V tidligere har haft blændende erfaringer med i deres succesopsætning af Dyrene i Hakkebakkeskoven udsættes for dystopi, hvor kampen kommer til at stå mellem de trofaste og de udstødte fugle. Det bliver til to timers medrivende, nærværende og nervepirrende teater.
Debuterende dramatiker Alexandra M. Johansens fortælling om troen på fællesskabet og kærligheden drives flot og stramt frem, så man fornemmer, at ingen elementer kan udelades. Det 19 mands store ensemble fungerer som et hele, der besidder en god kropsbeherskelse og klæder hinanden, når de kravler op og ned af sidemanden og Rikke Juellunds klatrevæg af en scenografi. En kolossal k(l)assekonstruktion hvis mange indbyggede låger, lemme og skuffer sender massevise af indtryk i hovedet på publikum, når der effektfuldt åbnes for sluserne. De mange naturrige videoprojektioner der undervejs projekteres på den ellers sort-hvide trækonstruktion skaber tillige en visuel flot oplevelse. De mange sangtekster, som ligeledes projekteres undervejs, kunne dog godt have været undværet, da teksterne var så klare, at ordene sagtens kunne flyve frit i luften efterfølgende og danne grundlag for eftertanke – også selvom de ikke blev sømmet fast på væggen.
‘Sange For Freden’ byder på en palet af skønne figurer. Meike Bahnsen og Jacob Weble giver den som Ørns nærmeste vismænd, de to kloge og komiske ugler, der elsker deres leder og tjener ham med alverdens påfund i håbet om at kunne overvinde ondskaben. Deres unisone tale og mekaniske gakkede gangart får salen til at klukke af grin flere gange. Morsomt! Mekanikken breder ydermere for alvor sine vinger ud, da de to ugler kreerer en guldfugl til sagens hovedmistænkte. Som guldfugl leverer Josephine Raahauge en pragtfuld præstation i en koreografi, hun til og med selv har skabt, hvor hun lader robotten overtage hendes krop, mens hendes indbyggede optagefunktion tweeter løs om det, hun har oplevet – dét som fuglenes samfund og verden bygger på. Aftenens største bifald. Velundt og velorkestreret. For det er netop genfortællingen og videreformidlingen af sandheden og de mange fejl, vi i tidernes løb har begået og lært af, som er fremtidens håb. Dét som efter forestillingen fremstår som det stærkeste våben. Dét som gør, at vi aldrig er alene. Noget som er værd at huske – især i en tid som denne. Vedkommende og yderst relevant.
Fra reden i Valby får det lille storbyteater vist sit vingefang med ‘Sange For Freden’, og vi nyder at rejse ind i fortællingen. Tillykke til Valby og tillykke til teatret med de 10 år.
Hvem: Teater V
Hvor: Valby
Hvornår: 18. nov – 4. dec. 2016
Foto: Miklos Szabo