Af Ninette Marie Hemmingsen
Det Ny Teater kaster om sig med succesmusicals og har gjort det i mange år! Som publikum forventer man derfor også den ene kraftpræstation efter den anden, og forventningen var ikke just mindre til denne West End klassiker, den sidste af de store 4 musicals, som Det Ny Teater har manglet at opsætte, nemlig Miss Saigon.
Denne forventning indfries til dels. Først og fremmest er det dejligt forfriskende at se, at man har gjort en ærlig indsats i forhold til at caste efter den etniske diversitet, som stykket kalder på. Det Ny Teater skriver selv at forestillingen repræsenterer otte forskellige nationaliteter, idet man har hentet internationale talenter ind, hvilket gør udtrykket meget autentisk og det skal de have ros for. Ydermere er det imponerende hvor flot dette internationale cast udtrykker sig på dansk, det er en skøn og vellykket cocktail!
Scenografien er som altid vellykket, og fremstår denne gang overvejende simpel i sit udtryk, hvilket skaber en fin kontrast til den hæsblæsende og skæbnesvangre helikopterscene, hvor publikum blæses bagover. Således indfrier Det Ny Teater mine forventninger til forestillingens storslåede udtryk. Dog vil jeg indskyde, at projekterede historiske billeder af børn på bagtæppet bliver for meget for mig, det er trods alt en musical og ikke en krigsdokumentar.
Det lykkes ikke for den ellers så omtalte mest gribende musical, at gribe mig helt. Hvilket jeg tror, at der er flere grunde til. Den ene er, at selve historien klinger hult for min 28-årige sjæl, der faktisk er ved at være lidt træt af historier om kvinder, der bliver behandlet som objekter, og kun kan reddes af en mand, som så alligevel svigter til sidst. Og jo, jeg ved godt at det var historien og virkelighedens realitet, både før, under og efter Vietnam krigen. Men den stormende forelskelse, kemien, der skal veje op for det hele, den er der bare ikke. Jeg mærker slet ikke den brændende kærlighed, der skal være præmis for det hele. Tværtimod synes jeg, at forholdet mellem barpigen Kim og soldaten Chris ser akavet og påtaget ud. Det skal ikke komme dygtige Linda Arunee Olofsson til last, da hun både spiller og synger eminent, men det er som om at Christian Lund, i rollen som Chris, ikke kan følge med.
Kim Hammelsvang leverer derimod en kraftpræstation i rollen som den slibrige og sleske Engineer, og publikum liver helt op, når han er på scenen. Han giver forestillingen et tiltrængt skud ny energi ind i mellem de meget følelsesladede scener og sange, der godt kan glide lidt sammen.
Hvis du altid har drømt om at se Miss Saigon, så bliver du ikke skuffet over Det Ny Teaters opsætning, da scenografien er flot og sangene storslåede. Men hvis man ønsker mere end blot et pænt og poleret omslag, så er jeg ikke lige så sikker.
Hvem: Det Ny Teater
Hvor: København
Hvornår: 9. feb. – 7. maj 2023
Foto: Gudmund Thai